Dagens Nyheder på Nørre-DjurS.net  10-01-03
Sangerinde vedstår sine rødder!

Som vi fortalte i går, var den i Nørre Djurs fødte sangerinde og bassist, Sharin Foo fra gruppen The Raveonettes, sammen med makkeren Sune Wagner og de øvrige 2 medlemmer af gruppen i aftes i TV2-programmet, Go`aften Danmark, i anledning af den helt ekceptionelle internationelle omtale, denne helt ukendte rockgruppe har fået.
 
De bliver betragtet som det mest spændende nye navn i hele verden! Og det er ikke en popgruppe som hverken Michael Learns to Rock eller Aqua, men derimod en helt seriøs gruppe, som ganske vist spiller noget støjende garagerock, der ikke lige er nærværende redaktørs kop the. De internationale musiktidsskrifter, der har fået et så usædvanligt godt øje til den danske gruppe, er nemlig ikke til letkøbt pop: der er nemlig tale om hæderkronede Rolling Stone og det engelske Q Magazine.
I studiet viste de 4 musikere sig at være helt parate til at bide skeer med det store udland (de skal bl.a. spille på Wembley i London til sommer) samtidig med, at de var helt nede på jorden. Da de til sidst blev spurgt om, hvor de hver især er født, blev der svaret ”Herlev” og så videre, og selvom både Sharin Foo og hendes forældre for flere år siden flyttede til København, var der ingen tvivl i hendes sind, da hun kækt svarede: ”Emmelev!”
Endnu et eksempel på, hvordan den musikalske nørre djurske talentmasse gang på gang sætter os på landkortet – som regel det danske, men nu altså også på Verdenskortet!

Skrevet af Rex

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre-DjurS.net 2003