Forleden dag bragte vi et læserbrev fra
Landsforeningen Levende Hav, som var et angreb på de danske havbrugs ødelæggende
virkning på havmiljøet. I dag svarer havbrugernes formand igen med et indlæg i
Dagbladet Djursland. Han skriver:
"Dansk Havbrugerforening har med megen undren læst endnu et iscenesat debatindlæg
fra "Levende Hav" ved daglig leder Peder Pedersen om dansk havbrug.
Vi er godt nok vant til, at en del uvidende mennesker viderebringer sære myter om
havbrugets forhold, men vi havde måske ventet en lidt højere debatstandard fra en
forening, der påstår at kende noget til fisk og hav.
Vi har respekt for Levende Havs ønsker om at indrette fiskefangst og forbrug på den
måde, man ønsker, og vi forstår godt, at man gerne vil gøre reklame for sin specielle
måde at drive forretning på. Og at man gerne vil prøve at fremstille sit eget erhverv
som særligt fint og bæredygtigt, når det nu er oppe i tiden.
Men det er nu en god gammel regel, at man ikke bliver hvid af at male andre sorte, som i
indlægget i forskellige dagblade.
Der er forbløffende mange fejl, fordrejninger og misforståelser i de indlæg, som
Levende Hav bringer til torvs om havbrug. Vi vil gerne her belyse de faktiske forhold i
fiskeindustrien, som de bl.a. fremgår af Miljøstyrelsens havbrugsplan og havbrugernes
debat-indlæg: Havbrug 2001.
Peder Pedersens påstande om, at havbrug i almindelighed og i særdeleshed havbruget ved
Samsø er skyld i nedgangen i fiskeriet, savner ethvert hold i virkeligheden. Tværtimod
viser miljøundersøgelser omkring havbrug, at der bortset fra nogle zoner lige under og
tæt ved selve burene findes et tæt dyre- og planteliv med mange fisk.
Det kan vel være, at den generelle forøgelse af næringsstofbelastningen især med
kvælstof har haft betydning for fisketilstanden i de danske farvande (mest nærliggende
er det dog at pege på simpel over-fiskning hos bl.a. Levende Havs medlemmer), men det er
ikke havbrugene, der er skyld i det.
Alle danske havbrug udleder tilsammen 300 tons kvælstof, og det skal ses i forhold til
den kvælstofmængde, der nu strømmer igennem de danske farvande på 100.000-150.000 tons
om året og i forhold til det samlede kvælstoftab fra den øvrige danske
fødevareproduktion på 390.000 tons/år.
Man behøver vist ikke andet end den lille lommeregner for at kunne regne ud, at det ikke
er havbrugene, der er synderen her. Oven i købet producerer havbrugene fem gange så
mange værdier pr. kg. tabt kvælstof som andre fødevareproduktioner, så det ville være
en stor miljømæssig fordel at omlægge fødevareproduktionen til i højere grad at
foregå på havet.
Peder Pedersen videregiver ukritisk og uden spor af dokumentation en påstand om, at
havbrugsfisk har en dårlig kvalitet. Det er noget slemt sludder. Havbrugs-ørreder har en
meget fin kvalitet, og giver meget og god mad for pengene.
Peder Pedersen ønsker sig måske tilbage til de gode gamle dage, da laksen var fire gange
så dyr som nu? Det tror vi ikke, der er mange forbrugere, der gør. Vi tror tværtimod,
at forbrugerne er meget glade for, at de nu kan få store flotte havbrugsørreder og
-laks, som tidligere var luksusspise, til hverdagspriser.
Den samlede verdensmarkedsproduktion af havbrugslaks og -ørreder er nu væsentligt over
én mill. tons om året og stærkt stigende. Så den almindelige forbruger synes bestemt
at have behov for laks og ørreder og endda at være særdeles tilfreds med produktet.
Havbrugerne stiller meget gerne op til sammenlignende smagsundersøgelser med Levende Havs
produkter. Vi er sikre på, at vores produktion kommer ud med flyvende faner i en objektiv
og fordomsfri sammenligning.
Det fremgår af Levende Havs iscenesatte kampagne mod dansk havbrug, at man ser sig selv
som de eneste, der skaffer fisk frem på den "rigtige", politisk korrekte og
bæredygtige måde.
Det er vi nu ikke så sikre på, at andre fiskere mener. Og vi synes ligeledes, at man
skal passe på med at kaste med sten, når man bor i et glashus. F.eks. tror vi ikke, at
Levende Hav er klar over, at det ifølge fiskeriøkonomerne koster tre gange så meget i
energi at fange et kilo fladfisk, som det koster at opdrætte et kilo havbrugsørreder.
Havbrug er netop én af de mest energieffektive produktionsformer, da vedvarende energi i
form af bølger, tidevand og strøm forsyner fiskene med rent vand. Det er rigtigt, at der
bruges energi på at fange foderet, men det er mange gange mindre energi pr. kg.
produceret fisk, end det der bruges på at tøffe rundt i en lille kutter i timevis for at
fange tre skrubber i fire rækker.
Som et moderne ehverv er vi helt opmærksomme på, at vi løbende skal forbedre vores
produktion på alle områder. Vi ved ikke alting, og en kritisk og konstruktiv dialog med
andre aktører på banen tager vi derfor meget gerne. Men med det debatniveau, Levende Hav
lægger for dagen, må vi nok se i øjnene, at dialogen med Levende Hav bliver en død
sild."
Skrevet af Lars H. Pedersen fra Kronprinsessegade i København (formand for Dansk
Havbrugerforening) i Dagbladet Djursland, mandag d. 9. juli
|