Selv om det følgende debatindlæg hverken handler
specielt om demente eller er skrevet af en nørre djurser, vil vi alligevel for den
politiske balances skyld bringe dette brev, som drejer sig om, hvor vigtig frivilligheden
er, når man taler om ældres velfærd i vores samfund. Det er skrevet af Grenå-kredsens
folketingsmedlem for Venstre og tidligere sundhedsminister Else Winther Andersen, som
siger:
"I forbindelse med udgivelsen af bogen "Det gode liv er skrøbeligt",
sammenskrivningen af 1344 ældres dagbøger, udtaler Henrik Dam Kristensen, at behovet for
tryghed er det gennemgående træk i dagbøgerne, og derfor foreslår han blandt andet, at
der installeres kaldeapparater hos de ældre.
Der er "sjovt" nok også et stort behov for god mad blandt de ældres ønsker i
dagbøgerne, og her henviser ministeren til regeringens handlingsplan om bedre mad til de
ældre. Ministeren henviser også til nye regler om pårørende-råd og nye krav om
plejeplaner, og som ministeren siger: "Alt sammen i tråd med dagbøgerne."
Så skulle der jo ikke være mere at tale om, men det er der.
Der mangler nemlig stadigvæk en væsentlig faktor i regeringens ældrepolitik, og den
hedder retten til et frit valg.
Jeg synes, at en regering er menneskeligt fattig, når den ikke giver samfundets ældre
borgere retten til selv at bestemme.
De ældre skal da frit kunne vælge, hvor de vil bo.
For mange ældre er tryghed i alderdommen ensbetydende med den rigtige bolig - en bolig,
som opfylder den ældres ønske om for eksempel nærhed med familien.
Et velfærdssamfund er kendetegnet ved, at de ældre har mulighed for at vælge netop det
plejehjem eller den plejebolig, der opfylder deres krav.
Og netop med ordets betydning, velfærd, burde der være råd til, at vores ældre
medborgere blev behandlet med en hel del mere respekt og ret til frit at kunne vælge, end
det i dag er tilfældet."
Skrevet af Venstres forhenværende socialminister Else Winther Andersen i Dagbladet
Djursland tirsdag d. 3. juli
|