Artikler på Nørre Djurs Web FOF fusionerer |
Blandt andet som en konsekvens af, at det er blevet sværere at gennemføre mange af de tilbudte kurser ude i de små kommuner p.g.a. den skærpede konkurrence inden for folkeoplysningen, har 3 lokale afdelinger af Frivilligt Oplysnings Forbund besluttet at slå sig sammen. Grenå har længe været lagt sammen med Midtdjurs, og nu kommer også Nørre Djurs og Aftenskolen i Trustrup ind under samme hat. Det skulle som sagt gerne sikre, at flere kurser har en chance for at blive til noget. Det nye trekant-samarbejde skal styres fra Pavillonen i Grenå, hvor skoleleder Lene Fribo sidder, men den overordnede styring har en 8-mands bestyrelse, hvoraf følgende nørre djursere sidder: Steen Bjerno fra Stenvad (næstformand), Kirsten Kaagh Mogensen fra Bønnerup Strand og Randi Pedersen fra Stenvad (lærerrepræsentant). |
[ Dagsoversigt | Arkiv ] |
Skrevet af Rex, redaktion 11, den
10-01-01 |