Artikler på Nørre Djurs Web
Åbning i Bønnerup Børnehave
Der var fest og farver og glad musik, da børnehaven i Bønnerup
i formiddags indviede en ny tilbygning.
Læs om indvielsen hér!
Med borgmester Leif Sørensen i spidsen sammen med Finn Byrialsen og Gert Eriksen fra
Børne- og Kulturforvaltningen fejrede forældre, personale og børn den længe
tiltrængte, nye tilbygning, der kommer til at betyde meget bedre vilkår for de 31 børn.
Nørre Djurs NetNyt fik en sludder med lederen, Else Marie Brøndum, der fortalte om
historien bag det nye hus. Allerede for et par år siden ansøgte man for første gang
kommunalbestyrelsen, der i første omgang ikke havde pengene til projektet. Men sidste år
kom der så endelig skred i tingene, da der blev bevilget 675.000 kr.
Èn af bedsteforældrene i børnehaven, Chris Mogensen fra Bønnerup, blev spurgt, om han
kunne bygge for de penge, og han lovede, at der kunne bygges de ønskede 109 kvm. for
pengene, dog uden indhold. Hovederne blev lagt i blød, for hvor skulle pengene ellers
komme fra til indretningen, når man stod med det færdige hus, men det hele endte med, at
Chris Mogensen (fordi der ikke blev sat noget fast tidspunkt for, hvornår bygningen
skulle stå færdig) gik ind på, at levere den med indhold for de samme penge! Dette
kunne kun lade sig gøre, fordi han kunne putte byggeriet i børnehaven ind imellem sine
øvrige byggerier rundt omkring.
I dagens anledning var der pizza og sodavand til børnene, og den lokale violinist Torben
Harbo med makkeren Ivan Sand på guitar spillede glade børnesange.
[ Dagsoversigt | Arkiv ]
Skrevet af Rex, redaktion 11, den 17-11-2000
Copyright Nørre Djurs Web 2000