Artikler på Nørre Djurs Web
Iværksætterdag i Stenvad
"Hvordan starter jeg min egen virksomhed" er overskriften for det arrangement, der finder sted i dag på Stenvadcentret fra kl. 16.00-21.30. Det er led i 3 landsomfattende iværksætterdage, hvor målet er at slå et slag for selvstændig erhvervsvirksomhed. Det mest almindelige i Danmark er stadigvæk at arbejde for andre, men i Erhvervsfremmestyrelsen vil man gerne give flere mennesker mod på at starte egen virksomhed.
Her på lokalt plan er det Niels Jørgen Bregendahl (etableringsvejleder i Grenå) og virksomhedsrådgiver fra TIC i Århus, Eigil Støvring, der giver gode råd til folk, der er interesserede i at starte for sig selv, eller som måske lige er startet. Man kan altså bruge mødet til at få en snak med andre i samme situation under kyndig vejledning af de 2 konsulenter.
Kilde: Dagbladet Djursland
[ Dagsoversigt | Arkiv ]
Skrevet af Rex, redaktion 11, den 16-11-2000
Copyright Nørre Djurs Web 2000