Artikler på Nørre Djurs Web
Hensynsløs kørsel af nørre djurser

En 34-årig mand fra Ørum kørte i tirsdags med op mod 150 km/t på Havnevej i Grenå. Med et par kammerater som passagerer i en VW Golf mistede han herredømmet over vognen, bragede ind gennem 2 haver og påkørte en 26-årig mand fra Grenå, så han blev smadret op mod en mur og måtte befries af tililende vidner. Her et par døgn efter ulykken meldes fodgængeren, der tilfældigt gik på fortovet, uden for livsfare, men han har pådraget sig meget alvorlige læsioner i både underliv og i hovedet.
At manden fra Ørum overhovedet kørte bil var en lovovertrædelse i sig selv, da han var cirka midt i en frakendelsesperiode på 10 år for gentagne tilfælde af spirituskørsel. Han og vennerne forsøgte sig med at stikke af fra stedet, men det lykkedes ikke, og han ligger nu til behandling for chok på sygehuset i Grenå.
Når han kommer til hægterne, vil han blive stillet over for meget alvorlige sigtelser, oplyser politiet.

Kilde: Dagbladet Djursland

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Rex, redaktion 11, den 09-11-2000
Copyright Nørre Djurs Web 2000