Artikler på Nørre Djurs Web
Hvad skal pengene gå til næste år?

Fra økonomiudvalget bliver der på aftenens kommunal-bestyrelsesmøde lagt planer frem for, hvad der skal investeres i i det kommende finansår. Kommunen har fået tilsagn om at låne 26 mill. kr., der skal bruges til folkeskolebyggeri, børnehavedriften, forbedringer på rådhuset, IT-investeringer og cykel- og gangstier. På det sidstnævnte område vil pengene blive omdirigeret til den nyligt vedtagne omfartsvej om Hemmed.
Økonomiudvalget lægger endvidere op til udskydelser af et bibliotek ved Ørum Aktiv Center og renovering af børnehaven i Glesborg. I stedet bruges pengene på opførelse af en ny børnehave i Fjellerup, selv om Venstre helst havde set, at renoveringen i Glesborg var blevet gennemført i år. Det er imidlertid allerede aftalt ved konstitueringen i sin tid, at Fjellerup Børnehave skal bygges nu.

Kilde: Dagbladet Djursland

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Rex, redaktion 11, den 09-11-2000
Copyright Nørre Djurs Web 2000