Artikler på Nørre Djurs Web
Dagbog fra Litauen (4) - Druskininkai
Vi er nu nået til kurbyen Druskininkai, hvor vores kære venner mødte nye, store opgaver. Under dette ophold måtte gruppen dele sig i to, og det betyder, at det meste af dagens beskrivelse er af Bjarke Nielsen, da Kasper Revsbech tog med de andre unge videre til det næste bestemmelsessted, Vilkaviskis.
"Torsdag:
Efter at have hentet kommunalfolkene (i Kaunas lufthavn) skulle vi til Druskininkai. Det
var en lang tur, men tiden blev ikke spildt, den blev nemlig brugt til at sove i. Da vi
så ankom til Druskininkai om aftenen, gik vi i gang med at arbejde. Det var et af de
steder, hvor de havde gjort meget ud af det med at stille op, og der var en fest for os,
men vi nåede ikke at komme med til den. Vi arbejdede der til klokken blev 12. derefter
tog vi hjem for at sove."
Kasper R.
"Druskininkai er en gammel kurby, der ligger tæt ved den polske grænse, en meget
smuk by, som bedst kan beskrives som en by i skoven, så mange træer er der overalt.
Computerværkstedet skulle indrettes i et børne- og ungdomshus i en meget flot indrettet
café, hvor vi startede med at mødes med byens ungdomsråd, hvis formand var en ung
kvinde. Vi har vist ikke rigtigt fået fortalt endnu, at én af de meget specielle ting,
vi oplevede i Litauen, var den mængde af kvinder, der deltager i det offentlige liv.
Også blandt de computerinteresserede unge var det sjovt at se, at der faktisk var en
lille overvægt af piger, en ting, vi jo ikke er forvænte med i Danmark (suk).
Nå, tilbage til arbejdet ! - Stedet var indrettet på flotteste vis med de maskiner, vi
havde sendt i forvejen, og der var trukket netnærks-kabler mellem dem. Desværre viste
det sig hurtigt, at det ikke var de rigtige, så der udspandt sig en lidt pinlig
situation, da vores værter jo virkelig havde gjort deres bedste. Ydermere var der
problemer med netværkskortene, så det gav os en masse ekstra arbejde udover det
sædvanlige installeringsarbejde. Det bevirkede, at vi blev tvunget til at sige fra over
for det meste af de festligheder, værterne havde linet op for vores skyld. Synd for dem,
men hvad skulle vi gøre ? Det ville have været mere synd at lade dem i stikken med
problemerne ! - Efter middagen måtte vi altså knokle løs, indtil vi sendte de yngste i
seng ved midnat, og vi tre ældste fortsatte til midt på natten, uden endda at være
færdige."
Bjarke Nielsen
"Fredag:
Vi stod tidligt op og gik ned for at spise morgenmad, og straks derefter var det tilbage
til arbejdet. Vi havde nogle problemer, og som altid var det sådan, at når man troede,
at man næsten vær færdige kom der et nyt problem. Så tiden gik, problemet var bare at
vi skulle af sted til Vilkaviskis. Det, vi så gjorde, var, at vi delte os i to. Så jeg
var på det hold, der tog til Vilkaviskis."
Kasper R.
"Fredag morgen stod vi op og blev vist ind i en kæmpestor spisehal, beregnet til
mange-mange hundrede mennesker. Den var et levn fra tiden som kurby og havde en
størrelse, der nærmest mindede om en hangar, - ikke lige sagen at varme op. Her sad vi 6
danskere og en af vore litauiske hjælpere småfrysende og spiste en morgenmad, som
stillede store krav til vores humoristiske sans, da den endnu engang mestendels bestod af
rugbrød med kommen.
Herefter tilbage og arbejde i ungdomshuset hvor vi snart fik administratorerne fra Nørre
Djurs på besøg. Senere kom de tilbage sammen med Borgmesteren og hans følge som takkede
for vores indsats. Planen var at vi skulle på sight-seeing i løbet af formiddagen.
Desværre måtte vi lade vore danske administratorer tage afsted på tur alene, da vi
havde alt for meget at lave med opsætning af grej. Det var et problem for os hele tiden
at måtte afslå gæstfriheden, men vi kunne ikke gøre noget som helst ved det, andet at
forklare os det bedste vi havde lært. Ved 11-tiden måtte vi sende de unge videre med
administratorerne til det næste bestemmelsessted i Vilkaviskis, så vi ikke også måtte
skuffe folk dér, som havde sat et stort maskineri i gang for at festligholde indvielsen
af deres værksted. Vi andre der blev tilbage måtte så pukle videre til kl. 17, hvor vi
afleverede det færdige resultat, og herefter blev vi transporteret videre til Vilkaviskis
i en kommunal Mercedes."
Bjarke Nielsen
[ Dagsoversigt | Arkiv ]
Skrevet af Rex, redaktion 11, den 27-10-2000
Copyright Nørre Djurs Web 2000