Artikler på Nørre Djurs Web
Dur DUR - eller dur DUR ikke?

Djursland.jpg (37826 bytes)

Dette spørgsmål stiller vi os selv, efter at de meget omtalte 8 borgmestre fra Djurslands Udviklings Råd i går blev reduceret til 7, da Rosenholm som den eneste kommune i går meldte sig ud af både turist- og erhverssamarbejdet.
Læs mere her!

I de fleste af de 8 kommuner, der udgør samarbejdspartnerne i DUR, har debatten været behersket, og f.eks. i Nørre Djurs blev den nye centrale konstruktion for det fremtidige turist- og erhvervssamarbejde vedtaget énstemmigt på det seneste kommunalbestyrelsesmøde.
I Rosenholm valgte en enig kommunalbestyrelse i går at knytte sig nærmere til Århus, fremfor det turist- og erhvervssamarbejde, der efter deres opfattelse ville gøre, at de i for høj grad blev underlagt Grenå og Ebeltoft.
Samtidigt sagde de 2 resterende kommuner, Sønderhald og Midtdjurs ja med det forbehold, at der i det første forsøgsår bliver holdt skarpt øje med, hvordan den nye, centrale ledelsesstruktur fungerer i det daglige arbejde. I Midtdjurs var der 3 kommunalbestyrelsesmedlemmer, som stemte imod, og blandt dem var den tidligere formand for Djurslands Turistforening, Kim T. Jensen, som i lang tid har markeret sig som skarp modstander af specielt turist-samarbejdet.
Som sagt, her i Nørre Djurs var politikerne enige om at sige ja, men samtidig bor den nye formand for Djurslands Turistforening, Kim Lanzky, i Bønnerup, og i morgen spørger vi på Nørre Djurs NetNyt, hvad han siger til spørgsmålet.

Kilde: Dagbladet Djursland

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Rex, redaktion 11, den 12-10-00
Copyright Nørre Djurs Web 2000