Artikler på Nørre Djurs Web
Ny forældrebestyrelse for dagplejen

I sidste uge blev der på Gjerrild Kro afholdt et arrangement for forældre, der har børn i dagpleje i Nørre Djurs. Der var først et spændende, 2 timer langt foredrag med den fra radioen så kendte småbørnspædagog, Sigrid Riise. Efter hendes sjove og provokerende indslag blev der afholdt valg til forældrebestyrelsen, og i dag er vi så her på redaktionen blevet ringet op af den nye leder af dagplejen i Nørre Djurs, Anni Christiansen. Hun kunne fortælle, at forældrebestyrelsen havde konstitueret sig med følgende arbejdsfordeling:
Trine Jensen, P. Madsensvej 7A, Ramten (formand),
plejer John Flindt, Hemmedvej 57 (næstformand) og
fysioterapeut Helle Therkildsen, Stokkebro 78, Gjerrild (menigt medlem).
Bestyrelsen kommer til at indgå i et tæt samarbejde med lederen og de 4 kommunalt ansatte pædagoger. Den kan endvidere inden for den givne økonomiske ramme stå for arrangementer til gavn og glæde for børnene i de for tiden 47 dagplejer i Nørre Djurs Kommune.

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Rex, redaktion 11, den 27-09-00
Copyright Nørre Djurs Web 2000