Artikler på Nørre Djurs Web
Optikeren fra Stenvad for retten
Mogens Christensen fra Stenvad har i mange år haft autorisation som optiker, men i oktober sidste år lod han den løbe ud og har siden droppet "autoriseret" og nøjedes med bare at kalde sig optiker. Fra Danmarks Optikerforening har man længe truet manden med en retssag, fordi man anser hans optræden for at være en bevidst provokation og en vildledning af kunderne. Selv er Mogens Christensen af den opfattelse, at det hele bare er et forsøg fra Optikerforeningen på at slippe af med et besværligt medlem.
Nu har Danmarks Optikerforening så tabt tålmodigheden, og i går var Mogens Christensen så i retten i Grenå tiltalt for at have overtrådt loven. Anklageren i sagen, Morten Berdiin, som i øvrigt er bosiddende i Ørum, krævede Christensen idømt en klækkelig bøde. Der falder dom i midten af næste uge.
Kilde: Dagbladet Djursland
[ Dagsoversigt | Arkiv ]
Skrevet af Rex, redaktion 11, den 07-09-00
Copyright Nørre Djurs Web 2000