Artikler på Nørre Djurs Web
Skolerenoveringsplaner på slankekur

Det bliver efter al sandsynlighed svært at få gennemført alle de ting, man havde håbet på at kunne m.h.t. den tiltrængte ansigtsløftning på Voldby Skole, som kommunalbestyrelsen har sat penge af til i de næste års budgetter. Selv om man foreløbig ved licitationen i sidste uge har valgt de billigste tilbud, bliver de samlede håndværkerudgifter 2,8 mill. kr. højere end oprindeligt antaget.
Nu forestår der så et stort arbejde for Børne & Kulturforvaltningen med i samarbejde med håndværkerne at kigge på mulige omkostnings-dæmpende tiltag, men helst uden at give køb på kvaliteten. Imens bliver de indtil videre udvalgte håndværkertilbud nøje gennemgået af det rådgivende ingeniørfirma. 2 lokale firmaer står lige nu til at få entrepriserne på henholdsvis murerarbejdet og tømrer/snedkerarbejdet, nemlig murerfirmaet Torben Nielsen fra Ørum og Ramten Tømrer- og Snedker-forretning.

Læs endvidere Mikkel Errboes artikel i Dagbladet Djursland, tirsdag d. 5. september!

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Rex, redaktion 11, den 05-09-00
Copyright Nørre Djurs Web 2000