Artikler på Nørre Djurs Web
Uvejr i Nørre Djurs
Pyh ha for et tordenvejr, der i går hjemsøgte Nørre Djurs. I
en times tid bragede tordenen løs, mens regnen på næsten tropisk manér fossede ned.
Lynene var mange, og nogle var så tæt på, at ét af dem slog ned i en eltavle hos en
minkavler i Veggerslev. Intetanende gik han og fodrede mink, mens et lyn slog ned i selve
eltavlen, så den blev fuldstændig rødglødende som en brødrister. Det udviklede så
megen røg, at manden ringede til brandvæsnet i Grenå, hvor man straks rykkede ud for at
slukke efter, hvilket kræver speciel ekspertise, idet man ikke bare kan hælde vand på
sådan en tavle.
Heldigvis kom hverken dyr eller mennesker til skade ved lynnedslaget.
Læs også Henrik Asks artikel i dagens udgave af Dagbladet Djursland !
Kilde: Dagbladet Djursland
[ Dagsoversigt | Arkiv ]
Skrevet af Rex, redaktion 11, den 04-08-2000
Copyright Nørre Djurs Web 2000