Artikler på Nørre Djurs Web
Flertal mod 3 vindmøller øst for Sangstrup
Som du kan se under Grenaa Bladets artikler i denne uge nederst på forsiden af Nørre Djurs Web, så har 35 af de 50 husstande i Sangstrup gjort indsigelse mod kommunens lokalplan nr. 64, som indebærer en snarlig opstilling af 3 vindmøller øst for Sangstrup.
Vindmøller er jo ellers en rigtig god idé, men det lokale flertal henviser altså til at det dels vil skæmme den unikke og bevaringsværdige natur ved Sangstrup Klint, og at det dels vil indebære store gener p.g.a. den tætte placering nær byen. De finder det heller ikke nødvendigt med flere møller i Nørre Djurs, idet de mener at vi har amtets største vindkraftsdækning.
I forvejen har Århus Amt midlertidigt stoppet for opstilling af flere vindmøller indtil 1. november.
På redaktionen hører vi gerne både fra vindkraft-entusiasterne og fra modstanderne. Ring eller send en e-mail. Lad fakta og meninger komme til udtryk. Vi kan kun blive klogere på problemstillingerne ved at debattere dem.
Kilde: Grenaa Bladet
[ Dagsoversigt | Arkiv ]
Skrevet af Rex, redaktion 11, den 24-07-2000
Copyright Nørre Djurs Web 2000