Artikler på Nørre Djurs Web
Reno Djurs er et besøg værd

Reno-Djurs.gif (2757 bytes)

I tirsdags - d. 18. juli – omtalte vi at agurketiden giver tid til at tage på en Djurslands-rundfart på Internettet, for at berette om ting, som de mange daglige nyheder plejer at fortrænge.
I vores bestræbelse på at berette om folk fra egnen der gør en forskel i verden og at fortælle om steder på Internettet og i virkeligheden som har betydning for vores egns trivsel, har vi som første oplagte kandidat valgt at besøge Reno Djurs' sted på nettet.

Læs her hvad vi fandt:

Det er overraskende at møde en så velinformerende lokal hjemmeside. Her kan man finde information om stort set alle spørgsmål vedrørende renovation og de gældende ordninger. Lige fra formål, regulativ og lovgrundlag, til konkret vejledning i hvorledes forskellig slags affald skal behandles. Der er tale om langt langt mere end hvad en folder kan fortælle. På dette sted kan du finde oplysninger om stort set alt på området: Grænseværdier, sorteringsvejledninger, gebyrer, takster, dispensationer, klageveje, konsulentbistand, modtagekrav, straf o.s.v. og så videre.

Du får envidere at vide at Reno Djurs I/S er et fælleskommunalt affaldsselskab mellem otte kommuner på Djursland.
Selskabet varetager såvel dagrenovation som den daglige drift af genbrugspladserne og har til formål at behandle affald fra de otte kommuner.
Selskabet håndterer på årsbasis mere end 140.000 tons affald fordelt på genanvendelse, forbrænding og deponering. Affaldsbehandlingen sker dels på Reno Djurs egne anlæg og dels ved indgåelse af aftaler med både offentlige og private samarbejdspartnere.

Som borger er det interessant at få at vide at Reno Djurs I/S er en offentlig forsyningsvirksomhed og at en sådan virksomhed skal hvile økonomisk i sig selv. Det betyder, at selskabet hverken må give overskud eller modtage tilskud fra kommunerne. Overskud og underskud i enkelte år skal derfor udlignes i det følgende regnskabsår.

Selskabet har egen bestyrelse, der består af en folkevalgt politiker fra hver medlemskommune. Den daglige ledelse drives af bestyrelsen og en ansat direktør.

Du kan desværre ikke skrive e-mail direkte til Reno Djurs, men adresse og telefon nummer samt diverse åbningstider er oplyst.

Når man tænker nærmere over det, er det faktisk alle egnens renovations-medarbejdere som gennem deres daglige indsats skaber grundlaget for at vores egn kan trives. Mange tak for det !
Og om end af noget mindre betydning end den konkrete daglige indsats, så også tak for en oplysende hjemmeside.

Besøg selv Reno Djurs' hjemmeside ved at klikke på følgende link: http://www.renodjurs.dk

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Rex, redaktion 11, den 20-07-2000
Copyright Nørre Djurs Web 2000