Artikler på Nørre Djurs Web
Vindmøller stilles i bero

Da Nørre Djurs for en uges tid siden havde besøg af amtsborgmester Johannes Flensted Jensen, var det i anledning af al balladen omkring de dårlige busplaner, amtet har belemret os med.
Da han nu altså var her, benyttede vores borgmester, Leif Sørensen, lejligheden til at spørge amtsborgmesteren, hvordan Nørre Djurs Kommune skal forholde sig til det byggestop for vindmøller, som amtet lige har gennemført. Her i kommunen er der planlagt en opsætning af møller ved Sangstrup, og disse planer bliver nu ramt af byggestoppet.
Både i Nørre Djurs og i Århus Amt som helhed er man langt foran de planer, der er lagt for opstilling af vindmøller. Vindmøllerne er på mange måder et gode, men de er ikke altid så populære hos de mennesker, der bor lige op af dem, og da der som sagt allerede er sat flere op end planlagt, finder man det i Århus Amt påkrævet lige at holde en pause, så man kan vurdere, præcist hvilke steder, det er mest påkrævende at få de næste stillet op.
Derfor må Nørre Djurs Kommune nu vente til november, før man foretager sig mere med hensyn til møllerne i Sangstrup, lød den besked, vores borgmester fik fra Johannes Flensted Jensen.
Kilde: Dagbladet Djursland

[ Dagsoversikt ]

Skrevet af Rex, redaktion 5, den 07-07-2000
Copyright Nørre Djurs Web 2000