Artikler på Nørre Djurs Web
Byfest i Fjellerup
Ringridningsfest.jpg (8711 bytes)

Med ringridning som det bærende element holder borgerforeningen for Fjellerup og Omegn på søndag for 5. gang byfest.

Læs mere om programmet her:
Ringridning.jpeg (14970 bytes)

Allerede om formiddagen indledes festlighederne med et stort optog gennem Fjellerup By, hvor bl.a. alle ekvipagerne til ringridningen deltager. Omkring tyve ekvipager, hvoraf de fleste er fra Nørre Djurs, er på nuværende tidspunkt tilmeldt. Der kommer dog 4 fra Mariager, men arrangørerne vil gerne opfordre til, at der også kommer nogle fra Grenå, hvor der jo er store ringridningstraditioner. Sidste tilmeldingsfrist er i morgen, d. 30. juni, så det kan altså nås endnu.
Herudover bliver der mange spændende aktiviteter for både store og små, således kan nævnes hoppepude, cykelringridning, hesteskokastning og bål med bagning af snobrød. Dagen igennem bliver der opvisning i kvadrille-ridning og i square-dance, og der bliver madboder og boder med forfriskninger. Det hele slutter af med, at der bliver tændt op for grillen, og aftensmaden kommer således til at bestå af danske jersey-bøffer, tilberedt efter alskens hygiejniske foreskrifter.

Kilde: Dagbladet Djursland

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Rex, redaktion 11, den 29-06-2000
Copyright Nørre Djurs Web 2000