Unge fortæller om Tanzania-tur
Vi fortalte forleden om det hold fra Århus Produktionsskole, der har været i Tanzania
med Knud Erik Asak fra Emmelev som leder for at sætte en majsmølle op i en
Maasai-landsby. På lørdag eftermiddag inviterer de unge alle interesserede fra Nørre
Djurs til at høre om deres oplevelser på den begivenhedsrige tur. Det foregår i Rimsø
Forsamlingshus kl. 14.
Læs én af de unges beretning fra turen!
Min tur til Afrika.
Signe Preuss.
Århus Produktionsskole 2000.
..........Kykkelikyyyyy.. Folk begynder at råbe inde fra teltene " Mohammed, slå
den latterlige hane ihjel"
Kl. er 6 om morgenen og man kan ane det første sprøde morgenlys i horisonten. Det er tid
for morgen-holdet at
stå op. Vi andre kan trygt sove en times tid mere, inden det bliver for varmt at ligge
inde i teltet.
Hvordan er det så sket, at jeg ligger her, pakket ind i dyne og telt i en lille masaiboma
i Tanzania?
Jo, d. 3. januar, troppede 12 unge mennesker op på Århus Produktionsskole, med den
hensigt at starte på Projekt
Majsmølle.
Et tilbud som Produktionsskolen i samarbejde med Knud Erik Asak fra MS-Djursland, havde
fået på stablet
benene.
Hensigten med dette var at renovere en gammel diseldrevet mølle, som skulle sendes til en
lille Masaiboma i
Tanzania. Og den. 7 april skulle vi selv rejse der ned og hjælpe med at installere
møllen og bygge møllehuset.
Vi brugte 3 måneders forberedelse. Bla. med at lave trommer, danse og lære Swahili, som
er national sproget i
Tanzania.
Vi faldt hurtigt til der nede og fik lavet vores lejr rar og hjemlig at være i.
Masaierne tog virkelig pænt imod os. Med dans og sang. Man følte sig virkelig velkommen.
I starten havde vi svært ved at kommunikere med Masaierne. Selvom vi havde lært lidt
Swahili, var der alligevel
mange der kun snakkede Kimasai. Men efterhånden lærte vi at tyde hinandens tegn og
fakter.
Jeg havde faktisk forventet at vi i 5 uger ikke ville kunne komme i bad, få ordentligt
mad og ligge med diarè i
flere dage.
Men sådan var det slet ikke.
En halv times kørsel fra lejren lå der en flod, hvor vi hver dag tog ned og badede,
vaskede tøj og hentede vand. I
starten af turen var det højdepunktet på dagen, men som alt anden, blev det til en
selvfølge.
Maden skulle vi lave over 3 bål som madholdet hele tiden skulle sørge for at holde gang
i. Ingen ild, ingen vand.
Det vand vi hentede fra floden måtte vi ikke drikke direkte, det skulle koges først,
pga. Kolera og andre
bakterier.
Vi havde hver især forskellige arbejdsopgaver, som skulle ordnes om formiddagen.
Der var 3 på køkkenholdet, andre skulle bage brød, da vi havde lavet en lille stenovn.
Jeg skulle lave perle, med
en masaipige, og nogle af de andre piger skulle lære en anden masaipige at sy, på vores
medbragte symaskiner.
Resten blev sat på byggeriet af møllehuset. Til det havde vi også to murere.
Det tog ca. 3 uger at gøre huset færdigt.
Jeg havde egentlig regnet med at vi ville få meget mere at gøre med møllen. Men da den
ankom til Masusu, 2
dage efter os, så vi den paktisk talt ikke mere. Men der var jo også nok at lave i
lejren.
Nu hvor jeg sidder og tænker tilbage på turen, har dagene egentlig været meget ens. Men
da vi var der nede, var
det de små ting i hverdagen, der gav lys. Alle de nye indtryk og alt det nye, man lærte
om masaiernes kultur.
Hele tiden små opdagelser.
Vi fik bla. andet lov til at overvære en ung pige blive omskåret. Det var en ret stærk
oplevelse.
For dem er det en smuk ting at blive omskåret. Når pigen får sin første menstruation,
foretages indgrebet, og
pigen er klar til at blive gift. ¯gteskabet bliver arrangeret mellem de to familier, som
pigen og manden tilhører.
Hendes kommende mand er højest sandsynlig meget ældre end hende og har en eller flere
koner.
Masaierne bor i små hytter, lavet af pinde og klinet med ko- møg. Inden i er de bygget
som et sneglehus, man
snor sig rundt der inde, og der er ikke meget plads. Det eneste lys der de har, er fra
bålet i midten.
Disse hytter ligger tæt sammen, omringet af et højt tjørnekrat. I midten går kvæget.
Dette kaldes en Boma.
Masaierne er kvægnomader, men på grund af mangel på kvæg, må de købe majs og leve af
det. Dette er netop en
af grundende til, at en majsmølle vil spare dem, for både tid og penge. Før de fik
møllen, måtte de masaier vi var
nede hos nemlig gå op til 50 km for at få malet deres majs.
I lejren gik det godt, og samarbejdet kørte også bedre, end jeg havde regnet med.
I starten ville vi egentlig helst hjem, og det ødelagde en del af stemningen. Men
efterhånden som man
accepterede siutationen, og fandt ud af folks vaner og særheder, kørte det bare der ud
af. Man begynde at få et
meget mere afslappet forhold, til både masaierne og de andre på holdet.
Man kunne få hverdagen til at virke normal.
Mange spørger mig, hvad jeg så har lært ved at være ned i et af verdens fattigste
områder?
Jeg ved det faktisk ikke. For jeg oplevede ikke sult og fattigdom. Jeg oplevede en helt
anden kultur, som jeg
aldrig har kendt til, og lært at acceptere andres vaner.
Jeg har fundet ud af, at jeg faktisk har det godt og skal lære at værdsætte det noget
mere, for vi levede meget
primitivt i de 5 uger. Men for masaierne er det jo bare en livsstil.
Vejret der nede var også helt fantastisk. Vi havde kun 2 dage med regn, og så regner det
altså bare. For os er det
jo bare regn, men for masaierne, er det overlevelse.
Vi var i Tanzania i slutningen af regntiden. Der hvor Masusu ligger, er et ørken område.
De eneste træer der
vokser, er noget tjørnekrat og Akaae træer. Men kørte vi ned til floden, som kun lå de
15 km væk, var det
pludselig et helt andet klima. Grønt og frodigt.
Hver aften gik vi i seng ca. kl 20. For det bliver simpelthen så tidligt mørkt. Og hvad
er der så at give sig til, når
man alligevel ikke kan se en hånd for sig.
Men solnedgangen var virkelig smuk. Det rødlige skær som suger det kæmpe land til sig
og på 2 sek. er alt sort.
Men til gengæld stod man op kl. Halv 7. Sove længere var en umulighed. For det første
på grund af larmen fra
æslerne og de andre som var stået op, og for det andet.....VARMEN.....
Kl.8 var det allerede uudholdeligt at være i solen. Og hver dag ved middags tid måtte vi
holde fri, da det var
umuligt at lave noget i den varme.
I starten syntes jeg, det var ret underligt, at man ikke kunne se sin egen skygge, pga. af
at solen stod lige på. Det
ser man ikke i Danmark.
Mange spørger også meget til toilet forholdende. Men jeg må indrømme, at det ikke var
så slemt, at der bare var
et hul i jorden. Men at komme hjem til et ordentlig lokum, var nok noget af det bedste ved
at være i Danmark
igen.
Turen hjem var ret sørgelig.
Man havde vænnet sig til den store åbne natur, varmen og de mennesker, man havde lært
så godt at kende på de
5 uger. Det er lige før, jeg savner at sove i telt.
Men turen gik så hjemad igen.
En tur på to dage gennem ørken, regnskov både med Landrover og en lokal rutebil.
Vi gjorde lige et enkelt stop på vejen, nemlig ved den store natur park
Ngorongoro-krateret.
Det var virkelig en fed oplevelse. Når man nævner til folk at man har været i Afrika,
tror de, at man har været
omgivet af løver og elefanter. Men det er man altså ikke. Vi så mange aber, gnuer,
zebraer og giraffer. Men da vi
så kom ned i krateret fik vi også løver, elefanter, flodheste og mange flotte store
fugle at se.
Jeg syntes det var vildt fedt at komme så tæt på dyr, man normalt kun ser i tv og
zoologiske haver, men tanken
om at det var en natur-park ødelagde det lidt. Men smukt var det.
Selv om det var dejligt at komme hjem til Dannevang, savner jeg Afrika enormt meget.
Det har været mit livs største oplevelse. At se en så anderledes natur og kultur, har
virkelig sat nogle følelser og
tanker i gang.
Og selv om vi var der nede i 5 uger og fik set en masse af Afrika, er det så stort et
land, med så mange
forskellige kulturer og livsstile, at jeg næsten ikke kan tillade mig at sige, at jeg har
været i Afrika. Nej, jeg har
været i Masusu, og set hvordan de lever i en lille Masaiboma.
Allerede på vejen hjem i flyveren, kunne man mærke et savn i maven, og en tåre i øjet.
Nu skulle vi tilbage til Danmark og ...........
OUT OF AFRICA.
[ Dagsoversikt ]
Skrevet af Rex, redaktion 5, den 15-06-2000
Copyright Nørre Djurs Web 2000