Artikler på Nørre Djurs Web
Stenvads juniorhold kører klatten
fodbold.jpg (2516 bytes)

Med succes i både den ordinære turnering og i pokal-turneringen er der usædvanligt meget gang i Stenvads Junior A-hold i år, og holder de stilen resten af året, kan det blive til oprykning til Mesterrækken for første gang nogensinde.

Efter week-endens sejr over tst på 4 - 2 ligger Stenvad på andenpladsen i deres Junior A-pulje, kun overgået af HI / SIF. Der er skarp konkurrence i toppen mellem de 3-4 øverste hold, men de lokale drenge har absolut en chance for for første gang nogensinde at rykke op i Mesterrækken. Samtidig har de også succes i pokal-turneringen, hvor de senest vandt 3 - 1 over Odder. Vinder de også den næste kamp over Hadsten, er de blandt de 6 sidste hold, der er tilbage i denne turnering.
Holdet består af: Simon Molbech, Jon Nørgaard, Nikolaj Clausen, Martin Høyer, Erik Rasmussen, Ivan Nielsen, Søren Rasmussen, Thomas Bjerre, Rasmus Vahle, Henrik Lindberg, Søren Mogensen, Thomas Christensen, Michael Hald, Cyron Melville, Mark Christiansen, Henrik Jørgensen, René Høyer og Martin Møller.
I sommerferien deltager drengene i et stævne i Tjekkiet med deltagelse af hold fra hele Europa.

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Rex, redaktion 11, den 29-05-2000
Copyright Nørre Djurs Web 2000