Artikler på Nørre Djurs Web
Forsalget startet til Lars Lilholt

For syv år siden fik Nørre Djurs Håndbold Klub og Per Pedersen fra SuperBrugsen i Glesborg den idé at lave et udendørs musikarrangement på slotspladsen ved Meilgaard Slot. For at få et trækplaster, man var sikker på kunne give nogle gode, tiltrængte penge til håndboldarbejdet, henvendte man sig til Lars Lilholt, der sagde ja til at stille op med sit band. Det viste sig at være rigtig godt set, for der kom flere tusind mennesker, og siden har dette arrangement været en årligt tilbagevendende begivenhed.
Nu er der så sat gang i billetsalget for i år, oplyser Per Pedersen. Koncerten finder sted d. 20. juli, og som noget nyt bliver der et opvarmningsnavn, nemlig Lasse & Mathilde.
Billetter kan købes i samtlige Kvickly- og SuperBrugsen-butikker over hele Djursland.

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Rex, redaktion 11, den 25-05-2000
Copyright Nørre Djurs Web 2000