Artikler på Nørre Djurs Web
Læserbrev om Danmarks befrielse
Tirsdag 4. maj 2000 er det 55 år siden Johs G. Sørensen oplæste kapitulationsbudskabet fra et kælder studie i London. Dengang fredag 4. maj oplæstes kapitulationsbudskabet klokken 20.34 i BBC's danske udsendelse som startede klokken 20.30.
Når man hører de gamle optagelser af udsendelsen, bemærker man en lang pause - og det fordi at da udsendelsen gik i gang viste Johs ikke at tyskerne havde overgivet sig, men var klar over at det måske blev den aften. Kort inde i udsendelsen fik Johs en besked - og løb på et par minutter flere etager op og fik nyheden, og dengang var Johs åbenbart både teknikker og oplæser, siden ingen kunne træde til. Men han gjorde det godt, hele løbeturen tog vist kun et par minutter.
"Feltmarskal Montgomery har meddelt den allierede øverstkommanderende, at alle fjendtlige styrker i Holland, Nordvesttyskland og Danmark, herunder Helgoland og de Frisiske Øer, har overgivet sig til den 21. armégruppe med virkning fra klokken 8 DBST i morgen, lørdag den 5. maj."
Norge blev frit 8. maj 1945, da tyskerne kapitulerede endeligt.
Efter den tyske kapitulation nægtede den tyske kommandant på Bornholm at overgive sig til russerne. Herefter indledte russiske flyvere er voldsomt bombardement af Rønne og Nexø 7,-8. maj 1945. Sovjetrussiske tropper besatte derefter Bornholm 9. maj, men rømmede atter øen 16. marts 1946.
Grunden til at vi i dag sætter et lys i vinduet om aftenen 4. maj, er at man under krigen levede med mørklægningsgardiner, simpelt sagt et sort rullegardin, som blokerer for at lys inden døre ikke kan ses fra gaden og fra engelske flyvere i luften. Det skulle forhindre at man ikke signalerede til engelske bombefly hvor vigtige mål var placeret. Da kapitulationsbudskabet var sendt i radioen, flåede folk mørklægningsgardinerne ned og smed dem ned på gaden hvor de blev brændt. Samtidig satte man et lys i vinduet for at signalere at den mørke tid var forbi.
Hjertelig god befrielse den 4,-5 maj 2000.
René Paw Christensen
[ Dagsoversigt | Arkiv ]
Skrevet af Rex, redaktion 11, den 04-05-2000
Copyright Nørre Djurs Web 2000