Artikler på Nørre Djurs Web
Lokal fortæller på Rosenholm
Tegneren, digteren og fortælleren Stig Holsting fra Gjerrild har netop været midtpunkt for et café-arrangement i Voldby Forsamlingshus. Han har en omfattende viden om bl.a. tidligere tiders sæder og skikke, og nu er der også bud efter ham fra én af vores nabokommuner. På Rosenholm Slot vil han, sammen med sine faste medspillere, familien Deichgräber, underholde med digte, sange og fortællinger om de skikke og de myter, der knytter sig til tidligere tiders fejring af Valborgaften. Det bliver på selve denne aften, nemlig d. 30. april, og det hele foregår omkring pejsen i Riddersalen.
Kilde: Grenå Bladet
[ Dagsoversigt | Arkiv ]
Skrevet af Rex, redaktion 11, den 18-04-2000
Copyright Nørre Djurs Web 2000