Artikler på Nørre Djurs Web
Oplysning om HIV
I Dagbladet Djursland var der mandag d. 17. april et stort interview med en tidligere nørre djurser, Niels Pedersen, der har en fortid både i Skindbjerg og Svapkæret ved Glesborg, men nu bor i Randers. Han står frem og fortæller om sine oplevelser som HIV-smittet, bl.a. om de store kriser, han har været i i flere år. Han kom først rigtigt ud af det, da han begyndte at tage rundt forskellige steder og fortælle andre om sin situation. Niels Pedersen var for snart mange år siden udstationeret som u-landsfrivillig i Botswana, og det er der, han har fået den frygtede smitte. Han er til dato ikke blevet syg, og han er fast besluttet på at bruge en del af sit liv på at oplyse andre om, hvordan man kan undgå at blive smittet. Det har han indtil nu gjort ved at tage rundt og holde foredrag, men nu har han været med til at tage initiativ til et projekt, hvor man vil blande HIV-oplysning med afrikanske trommer, dans og sang.
Læs mere om projektet på www.utamaduni.dk
Læs interview m. Niels Pedersen (Dagbladet Djursland d. 17. april).
[ Dagsoversigt | Arkiv ]
Skrevet af Rex, redaktion 11, den 17-04-2000
Copyright Nørre Djurs Web 2000