Artikler på Nørre Djurs Web
Fremtiden for de psykisk syge?

I Dagbladet Djursland er der en læser fra Pederstrup, pårørende til en psykisk syg, som skriver om nogle forhold, der også har med vores område at gøre. Det er den forestående lukning af Dalstrup Centret og andre institutioner i Århus Amt, læserbrevet handler om. Meninngen er, at de fleste af patienterne skal flyttes ud i bofællesskaber med nattevagter, og her ser det igen ud til, at Nørre Djurs Kommune endnu en gang får gjort sig heldigt bemærket. Byggeriet af de nye boliger i Glesborg til udflyttere fra Dalstrup Centret har løst de fleste problemer, men ifølge brevskriveren ser det noget mere sort ud med Grenås indsats på området. Han spørger til sidst til, hvor de mennesker placeres, som er for dårlige til at kunne flytte ud. Har amtet nogle løsninger parat, som de syge og deres pårørende kan være trygge ved?
Sig din mening, send en e-mail!

Kilde: Dagbladet Djursland

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Rex, redaktion 11, den 05-04-2000
Copyright Nørre Djurs Web 2000