Artikler på Nørre Djurs Web
Fernisering på rådhuset

Vi har fortalt om det før, men vi siger det igen: De 180 dagplejebørn, der er i kommunen, har de sidste 2 uger haft travlt med at frembringe "kunstværker". Endnu engang er det Kultur-Raketten, som har inspireret, og det er den nye leder af dagplejen i Nørre Djurs, Jena Schiff, der har fået idéen til at lave kreative dage med de mindre børn. Det hele har været en meget stor succes, og resultaterne af børnenes anstrengelser kan man se på Rådhuset, hvor der forleden var fernisering med en lille tale af borgmester Leif Sørensen og et musikalsk indslag med koret fra Gjerrild-Bønnerup Friskole.

Kilde: Dagbladet Djursland

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Rex, redaktion 11, den 03-04-2000
Copyright Nørre Djurs Web 2000