Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

To lokale hold kom helt til tops i Bygma Cup på Grenaa Stadion

To lokale hold nåede til tops og vandt deres rækker, da Grenaa FC's store fodboldstævne, Bygma Cup, lørdag 2. august blev afviklet på Grenaa Stadion med rekordtilslutning.


Træningsturneringen Bygma Cup blev afviklet på banerne ved Grenaa Stadion lørdag i sidste weekend. Her ses den arrangerende klub, Grenaa FC, i aktion i forbindelse med stævnet. Klubbens 1. hold vandt i øvrigt Serie 4-rækken.
Arrangørklubben, Grenaa FC, vandt serie 4-rækken efter en finalesejr på 3-1 over Auning IF, mens Østdjurs 91, der har hjemsted i Trustrup, sejrede i serie 6-rækken efter at have slået Hasle 2-1 i finalen.
I fjor deltog der 40 hold i Bygma Cup, mens der i år var rekordtilslutning med 48 hold.
– Med 48 tilmeldte hold er Bygma Cup en af de største optakts- og træningsturneringer for seniorhold i Østjylland, og hvis det skal være større, bliver vi nødt til at afvikle det over to dage. Grænsen er nÃ¥et, siger Klaus Smed fra Bygma Cups stævneudvalg.

Afbud fra fire hold
Desværre var der fire hold, som i sidste øjeblik meldte fra til stævnet i år, og det skete så sent, at man ikke kunne nå at få de hold, der stod på venteliste, med.
I rækken for serie 1- og 2-hold meldte Fuglebakken KFUM afbud, men det lykkedes stævnekoordinator Peter Pedersen at skaffe et »erstatningshold«. Peter Pedersen fandt ud af, at AC Horsens' U 19-hold var i træningslejr i Grenaa, og han overtalte lederne for dette hold til at træde ind i turneringen, hvor det klarede sig pænt. Det blev til en sejr, en uafgjort og en tabt kamp.
I damerækken var der afbud fra tre af de otte hold. I stedet for to puljer med fire hold i hver spillede de resterende fem hold så alle mod alle i én pulje.

75 kampe spillet i løbet af 9 timer
Ellers forløb stævnet godt, og der blev spillet 75 kampe på ti baner i løbet af knap ni timer.
– Heldigvis var det ikke sÃ¥ varmt som dagene forud, og med 20-25 grader var det kanon-vejr til fodbold, siger stævnekoordinator Peter Pedersen.
Han oplyser, at han og de andre i stævneudvalget fik megen ros fra de deltagende klubber, der kom fra store dele af Østjylland.
– Deltagerne synes, det er et hyggeligt stævne, som de fÃ¥r megen udbytte af op til turneringsstarten. Desuden roser de de gode og velholdte baner, faciliteterne i det hele taget og informationsniveauet, fortæller Peter Pedersen.

Hjælper i kramper efter et bi-stik!!
Forholdsvis få spillere kom lettere til skade under kampene. Værre var det med en af Bygma Cups mange trofaste hjælpere, der blev stukket af en bi og gik i kramper, fordi han er overfølsom over for bistik. Efter behandling blev han kørt hjem.
I rækken for serie 1- og 2-hold var TST fra Tilst suveræn og vandt finalen med 5-0 over Kolt/Hasselager.
I rækken for serie 3-hold havde Åstrup/Hammelev/Grenaa IF's ynglingemesterrækkehold fået lov at komme med. Holdet nåede finalen, hvor det blev til et nederlag på 1-2 til HOG Hinnerup.
I serie 4 vandt Grenaa FC som nævnt efter finalesejr over Auning. I serie 5 sejrede Århus 1900 i finalen 2-1 over Thorsager/Rønde IF. I serie 6 vandt Østdjurs efter finalesejr over Hasle.

Grenaa-piger fik andenplads
For første gang var der i år damehold med. Her havde Grenaa IF's Dame Junior-hold fået lov at deltage, og Grenaa-pigerne fik en andenplads efter Vorup, der blev nr. 1. Nr. 3: Stenvad. 4: DGL 2000, Århus, og 5: Grenaa FC.
1. præmien i hver række var på 1.500 kr. og en pokal, mens en andenplads indbragte 700 kr. og en pokal.
Stævnet var tilrettelagt i et samarbejde mellem Grenaa FC's sponsorteam og hovedsponsor Bygma Grenaa samt en lang række øvrige sponsorer.
m.s.
Den arrangerende klub, Grenaa FC, blev vinder af serie 4-rækken efter finalesejr over Auning IF
For første gang var der damehold med ved Bygma Cup i Grenaa. Her er det holdet fra DGL 2000, Århus, der jubler over deltagelsen.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam