Den 19-årige Carina Koch Andersen fra Ørum er blevet dansk juniormester i skydning og er nu udtaget til landsholdet.
I foråret opnåede Carina Koch Andersen nogle meget flotte resultater som medlem af Grenaa Skytteforening.
Den 19-årige Carina Koch Andersen med sin DM-pokal og -medalje. Hun får god støtte af Fjellerup Bageri, der har sikret mange skud fra hende i fremtiden ved bl.a. at sponsorere 5.000 patroner. Indehaverne af Fjellerup Bageri er Pia Rasmussn og Mogens Hansen.
|
Det skete inden for skydning med gevær - både kaliber 22 og luftgevær på distancen 50 m.
Ved indendørs Danmarks- mesterskaberne for juniorer, der blev holdt i Vingsted Centret ved Vejle, blev Carina Koch Andersen dansk mester i luftgevær. I kaliber 22 blev hun nr. seks.
Hun har også deltaget i et landsdækkende udendørs skydestævne, der kaldes Bisley, hvor de tre bedste drenge og de tre bedste piger skal danne landsholdet. Efter to indledende skydninger kvalificerede hun sig til finalestævnet, der blev holdt på ni forskellige baner i hele landet. Her blev hun nr. to og kom dermed på landsholdet, som skal til Bisley-stævnet i England fra onsdag 6. til mandag 11. august. Ørum-pigen skal her deltage i skydekonkurrencen mod andre landshold, bl.a. Tyskland, USA, Sydafrika og England.
Carina Koch Andersen, der fyldte 19 år tirsdag 29. juli, begyndte at gå til skydning for seks år siden. Efter at have været medlem i først Stenvad Skytteforening og derefter i Allingåbro Skytteforening flyttede hun i sommerferien 2007 til Grenaa Skytteforening. Hun skyder flere discipliner: Kaliber 22 gevær, 15 m indendørs og 50 m udendørs. Med luftgevær skyder hun 15 m indendørs.
Kilde: Grenaa Bladet
sof