Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

GIF’s topscorer trapper ned!

Spillermæssigt var der både gode og dårlige nyheder, da Grenaa IF Fodbold holdt nytårsappel i seniorafdelingen.


Topscoreren på førsteholdet i GIF, Martin Andersen, har meddelt, at han vil sætte karrieren på vågeblus, og regner således ikke med at skulle træne sammen med førsteholdstruppen. Foto: Carsten Christensen/CC Foto
Den mest opsigtsvækkende nyhed på minus-fronten var, at topscoreren på førsteholdet, frontangriberen Martin Andersen, har meddelt, at han vil sætte karrieren på vågeblus, og at han ikke regner med at træne til førsteholdsfodbold i GIF. Martin Andersen, der er 26 år, var med syv mål topscorer for GIF i efterårssæsonen. Han har spillet i alt 89 kampe på førsteholdet og scoret i alt 32 mål. Højre fløj, Morten Søgaard, har ligeledes meddelt, at han regner med at trappe karrieren ned efter 10 år. Morten Søgaard, som er 29 år, har spillet i alt 110 kampe på førsteholdet og scoret i alt 22 mål. Midtbanespilleren Karsten Danefeld Hansen, der har spillet 21 kampe, regner heller ikke med at være til disposition. Karsten Danefeld Hansen, der er 19 år, bor i Randers.

Tidligere divisions-spiller var mødt

Til gengæld var der mødt seks nye spillere til nytårsappellen. Det mest interessante navn er den 26-årige angriber Heine Olesen, der har spillet 1. divisionsfodbold i københavner-klubben B93, samt været på Danmarksserieholdet i Frederikshavn. Heine Olesen har spillet ungdomsfodbold i GIF og er nu vendt tilbage. I sin karriere har han døjet en del med skader, og spørgsmålet er, om han kan holde sig skadesfri. Fra Stenvad er kommet en talentfuld midtbanespiller, Klaus Koch, der allerede ved den første træning gjorde et godt indtryk og synes at være et spændende navn med fremtid i.
Fra Hessel Gods Fodboldkostskole mødte følgende fire unge spillere: Nicolas Nørlinger, Martin Tetens (målmand), Lasse Sørensen og Lasse Hansen. Lasse Hansen fik allerede i efteråret debut på Danmarksserieholdet.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam