Den 28. august 2007 sluttede sommerturneringen i Ældre Sagens Petanque Klub. 60 aktive spillere mødtes på banerne på Stadion allé 15 i Grenaa.
Efter de sidste kast med kuglerne i denne omgang, samledes alle på vandrehjemmet til et lille traktement og socialt samvær. Vandrepokalen, der er skænket af Grenaa Bilcenter A/S ved Poul Erik Sørensen, skiftede samtidig ejer, idet Kirsa Andersen som vandt pokalen i 2006, måtte aflevere den til Henning Vand (billedet), som blev årets vinder.
Nr. 2 blev Jens Jensen, efterfulgt af Knud Sørensen, Emil Kristiansen og Peter Andersen.
Klubmester Damer blev Ida Hansen, nr. 2 Ester Rasmussen efterfulgt af Anni Johansen, Lis Olesen og Grethe Vestergaard. Jensen.
Formanden for Ældre Sagen i Grenaa, Vibeke Enoksen, aflagde besøg på dagen, og overværede de sidste kast med kuglerne for denne sommer. Hun deltog efterfølgende i hyggesamværet, takkede for invitationen og gav udtryk for en stor glæde over den store interesse, der er for petanque-spillet i Ældre Sagen i Grenaa. Hun berettede derpå om ønsket om etablering af toiletter ved petanque-banerne.
– Vi har gjort Grenaa Idrætscenter opmærksom på denne mangel, men svaret herfra var, at der p. t. ikke var penge til rådighed, sagde hun.
Klubben fortsætter ikke desto mindre med efterårsturneringen fra den første tirsdag i september, til den sidste tirsdag i oktober, hvor man slutter af for i år. Det sker ved et hyggeligt socialt samvær samt uddeling af præmier til de heldige/dygtige.
Medlemmer af Ældre Sagen er velkomne i Ældre Sagens Petanque Klub i Grenaa. Henvendelse kan ske til Grethe V. Jensen, tlf. 86 32 19 01, eller Jens Jensen, tlf. 86 32 04 55.
Kilde: Grenaa Bladet
sof