Tak til
 






  
05/05 2023

Mike Tullberg solgt til Italien

Den 21-årige AGF-angriber Mike Tullberg er blevet solgt til den italienske Serie A-klub Reggina på en 4-årig kontrakt.


Den tidligere GIF-spiller og Hessel Gods-elev spillede afskedskamp for AGF på Århus Stadion mod Lyngby mandag aften i sidste uge. Den unge AGF’er tog en tårevædet afsked med hjemmepublikummet - velvidende, at det efter alt at dømme var hans sidste optræden i den hvide AGF-trøje. Den italienske klub har angiveligt fulgt Mike Tullbergs seneste fire kampe for AGF, og sejrsmålet på Brøndby Stadion var ganske givet det, der i den sidste ende overbeviste italienerne om, at den unge sjællænder var værd at satse på. AGF får med salget angiveligt tilført klubkassen en 7-8 mio. kroner. Ikke dårligt for en spiller, der for blot to år siden spillede DS-fodbold for Grenaa IF. Her nåede han at spille i tre sæsoner - i 2003, 2004 og 2005. Han spillede for Farum og AB, inden har i 2003 flyttede til Grenaa for at blive elev på Hessel Gods Fodboldkostskole. Samtidig med det fik en uddannelse på Grenaa Handelsskole. Allerede i 2004 skulle han have været til prøvetræning i AGF, men en alvorlig korsbåndsskade udskød disse planer. Ved juletid 2005 skrev han så kontrakt med AGF, hvor han debuterede for førsteholdet den 13. april 2006. Mike Tullberg fylder 22 år den 22. december.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam