Lokal ultra-løber har gennemført 24 timers løb og et 78,5 km. bjergløb – med 14 dages mellemrum!!
Hvor langt kan jeg monstro løbe på 24 timer? Det spørgsmål satte den lokale ultra-løber, Jens Ole Nielsen, Grenaa, sig for at få besvaret i forbindelse med et løb i Viborg i weekenden den 11.-12. august. Svar: 171,3 kilometer!!
 Den 42-årige grenaaenser Jens Ole Nielsen løb for cirka 14 dage siden et 24 timers ultra-løb i Viborg. Han nåede ud på 171,3 km. 14 dage før gennemførte han et næsten 80 km. langt bjergløb i Schweiz. Løbstrøjen er det synlige bevis herpå.
|
Det rakte til en 9. plads blandt 60 deltagere. Et resultat, som Jens OIe Nielsen er godt tilfreds med. Dels var det første gang, at han prøvede sig selv af i et 24 timers løb, og dels havde alle de andre løbsdeltagere hjælpere omkring sig, der kunne hjælpe dem med at huske at spise og drikke rigtigt. Det havde Jens Ole ikke, og det var bestemt ikke en fordel.
– I den sidste del af sådan et 24 timers løb begynder man ligeså stille at miste orienteringen. Kroppen er så forpint af smerter og overanstrengelse, at hjernen også begynder at sætte ud. Det vil sige, jeg kunne godt se på mit ur, men jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle bruge urets informationer til. Det var sindssygt hårdt, og jeg begyndte da også at kaste helt vildt op efter cirka 20 timers løb. Her begyndte det også gevaldigt at knibe med at løbe. Kroppen var på det tidspunkt så nedbrudt af de mange timers løb, at den ikke kunne optage energi. Mad og drikke røg direkte op igen. Det er svært at beskrive hvor hårdt det var, fortæller Jens Ole Nielsen, der er 42 år gammel.
Dagen efter kom belønningen imidlertid.
– Jeg var helt oppe og ringe. Hold kæft hvor var jeg glad. Man bliver decideret høj af at ha’ løst sådan en udfordring. Det vil sige det at flytte grænserne for ens formåen. Det synes jeg er helt vildt fedt. Det giver et kick af en anden verden. Jeg vil næsten sammenligne det med det at få ens første barn, siger Jens Ole Nielsen, som således ikke har løbet sit sidste 24 timers løb - omend han godt vil indrømme, at det ikke decideret sundt.
– Det nedbryder kroppen fuldstændig, og du er i betydeligt dårligere form efter sådan et løb end du var før. Det er nu ved at være 14 dage siden jeg gennemførte løbet i Viborg, og jeg er stadig i en langsom genopbygningsfase. Kroppen får et chok af en anden verden, og kommer sig kun langsomt igen. En 10-12 km. lige nu er således benhårdt for mig. Op til løbet i Viborg løb jeg rask væk marathon-distancen som simpel træning. Det vil sige en 2-3 halvlange løb på hverdagene og så en marathon om søndagen. På ugebasis bliver det til en 100 til 130 kilometers løb. Men det er også nødvendigt hvis du vil noget i et ultra-løb. Så skal du op på en trænings-mængde af den her størrelsesorden, siger Jens Ole Nielsen, der i forbindelse med Viborg-løbet havde en ambition om at løbe 140 km. i løbet af de 24 timer. Det blev til 171,3 km., hvilket han selvsagt er godt tilfreds med. Løbets vinder nåede ud på 216 km. Løbet i Viborg foregik på en 5,7 km. lang rundstrækning omkring Viborg Søndersø. Løbet startede om lørdagen kl. 12.00, og sluttede først 24 timer senere - søndag den 12. august kl. 12.00. Jens Ole nåede 30 omgange på denne rundstrækning inden løbet blev fløjtet af.
– Konkurrencen er benhård. Der er vel kun et par hundrede af den type ultra-løbere her i Danmark, og der er virkelig tale om nogle målrettede og dedikerede mennesker, og det er ikke nogen skam at tabe til 8 af dem. Tag nu vinderen - han kunne både spise og drikke, samtidig med at han løb! Det kan jeg simpelthen ikke, siger Jens Ole, der 14 dage inden Viborg-løbet »varmede op« med et lille bjergløb i Schweiz.
78 km bjerg-løb!!
Lille og lille - der er tale om det 78,5 km. lange Swiss Alpine bjergløb med start i Davos. Lykkes det ikke at gennemføre distancen - og løberne skal igennem to bjerpas undervejs - på under 12 timer, så får man ikke den specielle løbstrøje, som signalerer, at man har gennemført Swiss Alpine under tidsgrænsen. Det klarede Jens Ole Nielsen uden problemer i tiden 10 timer og 45 minutter.
– Det var en stor oplevelse i et fantastisk naturskønt terræn. Men naturligvis også en halvhård omgang. Stigningerne gjorde ét eller andet ved kroppen. Jeg har aldrig kastet så meget op under et løb som ved Swiss Alpine. Og det samme gjorde konkurrenterne, fortæller Jens Ole Nielsen, der ikke vil fortælle om sit næste ultraløbs-projekt.
– Skal vi ikke sige, at vi snakkes ved, når jeg har gennemført det. Det er så dumt at proklamere, at nu løber jeg fra Grenaa til den tyske grænse, hvis man så går kold i Århus, siger Jens Ole Nielsen, der er gift og har 4 børn. Hustruen arbejder som bogholder på Mols-linien. Familien bor i Hestehaven i Grenaa. Jens Ole Nielsen har 20 års erfaring fra sikrings-branchen som nattevagt for Falck. Blandt andet også i en periode i København. Lige nu forsøger han at opgradere sin uddannelsesmæssige baggrund på VUC i Grenaa, idet han ikke har andet i rygsækken end sin 9. kl. afgangseksamen fra Vestre Skole i Grenaa.
Brækket ryghvirvel satte ham i gang
Historien om, hvordan han kom i gang med at løbe, starter med en skiferie for en del år tilbage.
– Jeg brækkede en ryghvirvel i forbindelse med et uheld på ski, og det kostede nogle sygedage. Da jeg blev raskmeldt igen kunne jeg ikke passe min uniform, og så måtte jeg jo ud og motionere lidt, så jeg kunne passe den igen. Men det greb om sig med løberiet. Pludselig løb jeg en halvmarathon. Næste mål var naturligvis en hel marathon. Siden er det bare gået slag i slag. Man får et kick at af flytte sine grænser, at løbe sig helt ud - og så lige presser sig selv lidt mere, og lidt mere. Fantastisk fornemmelse, siger Jens Ole Nielsen, der er medlem af Grenaa Motionsløbeklub. Han løber ofte med på klubbens faste træningsture, og opfordrer alle interesserede til at følge trop.
Der løbes med Grenaa Idrætscenter som udgangspunkt hver mandag og torsdag kl. 18.30 og hver lørdag kl. 14.00.
Kilde: Grenaa Bladet
sof