Tak til
 






  
05/05 2023

Hele fem DBU Fodboldskoler på Djursland her i sommeren 2007!

DBU Fodboldskolerne her i 2007 er for alle drenge og piger født 1993-1999. Skolerne afvikles ugevis i dagtimerne fra mandag til fredag. Her på Djursland er hele fem forskellige idrætsforeninger i sving med at arrangere DBU Fodboldskole.


DBU’s Fodboldskoler har endnu engang djurslandske aflæggere. Her ses den ene af dem, nemlig sidste uges fodboldskole i samarbejde med GIF Fodbold på Grenaa Stadion.
I uge 27 afviklede Østdjurs 91 én af slagsen, i sidste uge var det så Grenaa IF’s tur, mens Ebeltoft IF er i sving i indeværende uge. I uge 32 lukker og slukker man for i år med en fodboldskole i hhv. Hornslet (Hornslet IF) og i Ryomgård (IF Midtdjurs).
Principperne for aktiviteterne på fodboldskolerne er »leg, underholdende træningsøvelser og spil med bolden i centrum«. Og på Grenaa Stadion troppede hele 96 børn op for at være med i klubbens DBU Fodboldskole 2007. Skolen blev i øvrigt ledet af Tommy Jespersen og Steen Laursen fra GIF Fodbold.
Fodboldskole-tilbudet har været åbent for tilmelding for børn og unge, der såvel i forvejen spiller fodbold i en klub, som dem, der bare gerne vil være med til en sjov fodbold-uge i sommerferien.
Skolerne gennemføres i samarbejde med lokale fodboldklubber, og fungerer som et alternativ og supplement til den traditionelle træning i fodboldklubberne.
Fodboldskolelederne, -trænerne og -assistenttrænerne er udvalgt af DBU, og arbejder på baggrund af deres interesse og entusiasme ud fra en manual, der sikrer et ensartet kvalitativt indhold på alle DBU’s Fodboldskoler over hele landet.

Startede i 1993

Siden de første 84 fodboldskoler i sommeren 1993 er over end en kvart million børns og unges oplevelser garanti for store fodboldoplevelser og kvaliteten på DBU’s Fodboldskoler.
I sommeren 2006 deltog omkring 25.760 glade børn og unge på de i alt 220 DBU Fodboldskoler.
Der udsendes ultimo februar postkort omhandlende tilmeldingen til DBU Fodboldskole. Postkortet sendes til alle klubber med ungdomsfodbold, samt direkte ud til alle børn som deltog i 2006.
DBU forsøger hele tiden at udvikle både DBU’s Fodboldskole og organisationens øvrige tilbud til de unge mennesker. Derfor har DBU lignende tilbud til de børn og unge, der er enten yngre eller ældre end aldersgruppen på fodboldskolerne.
DBU tilbyder således weekendaktiviteten DBU’s Mikrofodboldskole for børn født i 1999-2001.
DBUs Fodboldcamps - en »træningslejr« over fire dage med tre overnatninger - er målrettet årgang 1991-1994. Landsholdets tidligere anfører, Michael Laudrup, er ambassadør for DBU’s børne- og ungdomsaktiviteter.

Piger? - ja, gerne

I takt med at flere og flere piger vælger at spille fodbold, er der også flere der vælger at tage på fodboldskole i deres sommerferie. I alt deltog 4.334 piger på fodboldskolen i 2006.
Når grupperne på fodboldskolerne bliver sammensat, prioriterer man, at pigerne så vidt muligt kommer i rene pigegrupper på de enkelte fodboldskoler.
DBU ønsker, at endnu flere piger spiller fodbold, og fortsætter således med Pigeraketten og alle unionens øvrige aktiviteter, som er målrettet piger i forskellige aldersgrupper.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam