Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

El-kørestols-hockey-event i Grenaa!

I samarbejde med F. C. Grenaa Floorball og Electric Wheelchair Hockey afholdes der et el-kørestols-event i Grenaa i weekenden d. 18.-21. maj i Grenaa Idrætscenter.


Som et led i at få Electric Wheelchair Hockey mere udbredt i Danmark, afholdes der således et event- arrangement i Grenaa, hvor nogle af de regerende verdens- og europamestre fra Holland kommer til Danmark for at træne danskerne. Lørdag eftermiddag kl. 13.00-15.00 afholdes så 2 uofficielle landskampe mellem Holland og Danmark.

Electric Wheelchair Hockey (EWH) - navnet er den officielle internationale betegnelse for sporten, som også kaldes for storstols-hockey. Men da Danmark nu er optaget i Den Internationale Komité for Electric Wheelchair Hockey (ICEWH) ønsker Idrætsudvalget for El-hockey at betegnelsen EWH bruges om sporten. Således at man ikke forveksler den med El-hockey (el-hockey i sportsstole, som er specialbyggede stole af træ).

Spillet forgår i egne el-kørestole, hvorved spillerne har deres gode siddekomfort fra dagligdagen, deres vante joy-stik samt evt. speciel indretninger (respirator, sikkerhedsseler m.m.).

Man kan enten spille med løs stav/hockeystav eller med fast stav (en anordning hvorpå en paddel er påsat kørestole) som den kendes fra sportsstolene).
Der spilles på en bane omkredset af bander (floorball) som er max. 20 cm. Høje, banen er max. 26 m lang og max. 16 m. bred.

Der er 5 spillere på banen ad gangen, og der spilles 2 x 20 minutter. Holdet skal have minimum 2 faststavsspiller på banen ad gangen, hvoraf den ene er målmand. Løsstavsspillerne er som oftest angrebsspillere. Der spilles efter det internationale regelsæt.

Der er gratis adgang til de to uofficielle landskampe på lørdag eftermiddag, og alle interesserede er velkomne.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam