HÅNDBOLD - Så er sæsonen for Ebeltoft IF’s store satsning på Herre Ynglinge siden skudt i gang. Man har allerede haft første træningspas til det, der gerne skulle ende med en kvalifikation til Ynglinge Division hen i september måned.
Men p. t. er der endnu lang vej, selvom det efter et par år uden Herre Ynglinge-hold, er det lykkes EIF at få samlet en flok, hvor en del har været rundt omkring i Århus-området og prøve kræfter, med ambitionerne om at spille håndbold på højeste plan.
– Vi skal nu igennem et par måneder med hård træning, dels med at få spillet holdet sammen, men også med at få styrket fysikken til at skulle spille oppe på dette niveau. Dette kommer til at ske med en del ugentlige samlinger, med træningspas i hallen, men også med en masse timer i motionscenter, siger træner Allan Rasmussen.
Hen over sommeren vil der så vidt muligt også blive flere ugentlige samlinger inden det for alvor sættes intensitet på det hele i starten af august, da kvalifikation til det store mål foregår umiddelbart i begyndelsen af september.
– Men for at styrke vores chancer om at kunne få et hold på Djursland med dette niveau, søger vi spillere, der har lyst til at prøve kræfter med dette og til at styrke bredden i truppen, så kom og vær med i det, der kan gå hen blive en spændende sæson, slutter Allan Rasmussen.
Kilde: Grenaa Bladet
sof