Tak til
 






  
05/05 2023

2. divisions-golf i Grenaa Golfklub

Så er græsset blevet grønt igen, og det er ensbetydende med, at det er blevet tid til, at Grenaa’s bedste golfspillere skal dyste igen. På lørdag d. 28. april kl. 08.00-18.00 spiller Grenaa Golfklubs 2. divisionshold årets første match mod Århus-Mollerup på golfbanen i Vestermarken i Grenaa.


Så er græsset blevet grønt igen, og det er ensbetydende med, at det er blevet tid til, at Grenaa’s bedste golfspillere skal dyste igen. På lørdag d. 28. april kl. 08.00-18.00 spiller Grenaa Golfklubs 2. divisionshold årets første match mod Århus-Mollerup på golfbanen i Vestermarken i Grenaa.
Holdet har spillet i rækken i 5 år, og har tidligere været meget tæt på en oprykningsplads til golfens 1. division. I år spiller holdet i pulje med Randers, Viborg og Århus-Mollerup. Det er alle sammen hold som Grenaa-golferne har et godt kendskab til.
– Og det er hold, som vi bør slå hvis vi spiller op til vores bedste, fortæller Jesper Jakobsen. I puljen spilles der om 1. pladsen, som giver adgang til en knald-eller-fald kamp. Vindes den i september, spilles der i 1. division næste år.
– Vi har i år en god blanding af rutine og ungdom på holdet, og selvom træningsforholdene i år har været særdeles vanskelige på grund af alt nedbøren, synes jeg alligevel det ser ud til, at alle mand begynder at være i form, fortsætter Jesper Jakobsen.
Den 21. april drog holdet til Silkeborg, hvor de efter redaktionens slutning har mødt Silkeborgs 2. divisionshold i en træningskamp. Silkeborg har på papiret et meget stærkt hold, og man kan ifølge Jesper Jakobsen ikke ønske sig bedre modstander til en træningskamp.
– I år stiller vi også med et Danmarksseriehold, der primært skal forsøge at skabe bredde i truppen, samt udvikle vores bedste juniorer, så de på et senere tidspunkt er rustede til at spille golf på højt turneringsplan, siger han videre.
Danmarksserieholdet spiller også d. 28. april på hjemmebane mod Norddjurs Golfklub. I modsætning til 2. divisionsholdet, som spiller 36 huller om dagen, spiller Danmarksserieholdet »kun« 18 huller. Danmarksserieholdet starter ud kl. 08.40.
– Alle interesserede er mere end velkomne til at komme ud og følge hvordan det går Grenaa’s golfspillere i kamp. Om man er golfspiller eller ej, har ikke den store betydning. Vi håber virkelig der dukker en del tilskuere op, da det altid er sjovest at spille for et stort publikum slutter Jesper Jakobsen.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam