|
Hvor gæsterne fra VRI havde nedrykningsspøgelset hængende over sig, havde hjemmeholdet ikke andet end æren at spille for. Selvom om udeholdet startede som lyn og torden og bragte sig i front 7-3, kunne man ikke se, at kun et hold havde noget at spille for. Begge hold gik således frisk til sagen. Åstrup/Hammelev havde i første halvleg stor succes med indløb fra fløj, som mange mål udsprang fra. VRI’s primære succes bestod af stående skud fra en stor bagspiller, samt indspil. Å/H fik kæmpet sig ind i kampen ret hurtigt, og kunne fortjent gå til pausen med en føring på 13-12.
Gennem 2. halvleg listede hjemmeholdet lige så stille fra VRI, og hele 2 gange så kampen ud til at være afgjort. Første gang ved stillingen 25-21, 8 minutter før tid, hvor udeholdet dog valgte en mandsopdækning af Sisse Poulsen, og de fik kontakt igen ved 24-25. Anden gang kampen så ud til at tippe til hjemmeholdet, var da Signe Christiansen på et fint lob bragte Å/H foran 27-25 med et minut tilbage. Men VRI gav ikke op og kæmpede videre og trak et point med hjem til Århus - og bevarede dermed stadig håbet om forbliven i Jyllandsserien.
– Det var surt. Vi døjede godt nok med deres »hugger« og deres streg. Men da Signe fik lukket deres skytte ned var jeg sikker på, den var hjemme. Vi havde rimelig kontrol over tingene. Men pludselig, som lyn fra en klar himmel, røg vi i problemer. Vi havde bolden i egne rækker med 50 sekunder tilbage - var foran med 2 og fred og inden fare. Vi har ikke mistet mange bolde over hele kampen, og så mister vi den sørme 2 gange på bare 40 sekunder, samt trækker 2 udvisninger, hvad vi heller ikke havde været ramt meget af i kampens løb. Så 4 mod 6 vælger vi simpelthen at holde på bolden de sidste 10 sekunder. Sådan en afslutning er heldigvis kun sket denne ene gang ud af 20 kampe, så nu gemmer vi den lige væk igen til de sidste to kampe, Å/H-træner Jan Ring Hansen. |