Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Karate-stævne i Grenaa Idrætscenter

Den 3. marts var Grenaa Karate Skole vært for et letkontakt stævne i karate, som foregik i Grenaa Idrætscenter.

Sport
Karate-stævne i Grenaa Idrætscenter
Den 3. marts var Grenaa Karate Skole vært for et letkontakt stævne i karate, som foregik i Grenaa Idrætscenter.

Stævnet var inddelt i to grupper. En begyndergruppe, hvor kæmperne blev inddelt i hold på tværs af de deltagende klubber og en gruppe for de viderekomne, hvor deltagerne kæmpede individuelt og var inddelt i vægtklasser.

Stævnet havde deltagelse af 48 kæmpere fra 8 jyske klubber, hvilket gav mange kampe til de fremmødte. Der var ingen skader på nær en enkelt, der var så uheldig at træde forkert 15 sekunder inde i sin første kamp og derved fik delvist revet sin akillessene over.

Fra Grenaa deltog 11 kæmpere. De klarede sig flot og de bedste fik følgende placeringer:

I de individuelle grupper for viderekomne fik Adnan Nuspahic en fornem 1. plads i gruppen for herre +80 kg.


På billedet ses Adnan Nuspahic, der fik en 1. pladsen i herre +80 kg gruppen, og Jens Dujardin der fik 2. plads i begyndergruppen for hold samt fighterpokalen i forbindelse med Grenaa Karate Skoles letkontakt-stævne i Grenaa Idrætscenter den 3. marts.

Carsten Sørensen fik en 2. plads i gruppen for herre -80 kg og Nicolaj Pedersen fik en 3. plads i gruppen for herre -70 kg. Nicolaj gjorde en imponerende indsats, set i lyset af, at dette var hans første stævne mod seniorer, efter han netop er rykket op på voksenholdet. Desuden var Nicolaj den deltager, der vejede mindst, og med sine kun 53 kg klarede han sig flot mod de noget tungere og ældre kæmpere.

I kvindernes åbne vægtklasse fik Marie Petersen en 2. plads. Marie, der til dagligt træner i Ashihara Karate Århus, er blevet tilknyttet Grenaa Karate Skole som træner, og stillede derfor op for Grenaa.

I begyndergruppen for hold fik Jens Dujardin en 2. plads. Jens blev yderligere udnævnt til stævnets bedste fighter på grund af sit gode overblik og sine evner til at holde hovedet koldt kontinuerligt igennem dagens mange kampe.

I anledningen af, at Grenaa Karate Skole i år har 20 års jubilæum, var der pengepræmier til vinderne. I grupperne for de viderekomne vandt vinderen kr. 500,- og hos begynderne vandt hver deltager på det vindende hold kr. 200,-

Interesserede kan finde oplysninger om Grenaa Karte Skole og se billeder fra stævnet på Grenaa Karate Skoles hjemmeside www.ashihara-grenaa.dk.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam