Tak til
 






  
05/05 2023

Håndbold – Jyllandsserien damer: - VRI – Åstrup/Hammelev 30-33 (13-20)

Målscorere: Signe Christiansen 11, Sisse Poulsen 7, Christine Rygaard 4, Sofie Josefsen 3. Jane Christensen, Sara Jürgensen, Kathrine Vesterboe og Stine Kroer alle 2. Sanne Serwin 1.

Håndbold – Jyllandsserien damer: - VRI – Åstrup/Hammelev 30-33 (13-20)

Målscorere: Signe Christiansen 11, Sisse Poulsen 7, Christine Rygaard 4, Sofie Josefsen 3. Jane Christensen, Sara Jürgensen, Kathrine Vesterboe og Stine Kroer alle 2. Sanne Serwin 1.

Da Åstrup/Hammelev Håndbolds Jyllandsserie-damer hentede den fjerde sejr i streg i forrige weekend var det på udebane mod VRI i Vejlby-Risskov Hallen i Århus. Ikke noget oplagt sted at hente point for et oprykkerhold!

Med VRI’s 3 sikre sejre over HEI, HSF og Ebeltoft i de foregående kampe in mente, var Å/H også godt klar over, at de skulle have arbejdstøjet på... men det havde man desværre glemt hjemme i Åstrup, så det var en lidt special opladning til kampen! Men en venlig sjæl fra Mørke slog til og hjalp i situationen, og kørte afsted. Så udeholdet varmede op i diverse »ting og sager«, mens man ventede på kamptøjet...!

Det kom tyve minutter før kampstart, og med et smil på læben gjorde man sig klar inden startsignalet. Udmiddelbart ikke den bedste start på en vigtig kamp, men trods alt en sjov afveksling. Sådan tog spillerne det i hvert fald. Efter et kvarter var stillingen 12-2 til udeholdet, så det var måske en idé at gøre det til en vane at glemme klunset...!

Som cifrene antyder var udeholdets startformation virkelig på lakridserne fra start af. Forsvaret lukkede godt af, og Karina Damgaard i målet tog hvad der kom, samtidig med, at hun straks lavede præcise udkast til Signe Christiansen, som derpå omsatte mulighederne perfekt.

Det gav en ro, som fik spillet til at flyde. Forsvaret stod stærkt, og hjemmeholdet fandt aldrig rigtig rytmen i spillet. Ganske vist begyndte VRI at kravle tilbage i kampen, men tættere på end tre måls afstand kom de på intet tidspunkt.

– Det var godt det her, men som man tit ser, er det svært at holde kadancen, når man kommer så meget foran. Og de sidste 40 minutter viste VRI da også, hvor gode de er hver især. Men der hvor jeg vælger at sætte min hat i dag, er på de gode ting. Startformationen spillede fint, og når fokus holdes, så dækker vi altså rigtig godt op, udtaler Åstrup/Hammelevs træner Jan Ring Hansen, der efter kampen kunne konstatere, at hans hold lå på en flot 3. plads med 14 point for 10 kampe. Kun overgået af Rougsø KFUM med 17 point og Hasle KFUM med 16 point.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam