Tak til
 






  
05/05 2023

Håndbold – Jyllandsserien damer: Åstrup/Hammelev – HEI/Skæring 15-33 (10-14)

Åstrup/Hammelevs damer løb i forrige weekend ind i sæsonen første nederlag - og et ordentlig et af slagsen. HEI/Skæring var på besøg i Åstruphallen, og de tog for sig af retterne. Fra kampens start satte de hjemmeholdet under tryk, og bragte sig hurtigt i teten, hvor de blev resten af kampen.

Håndbold – Jyllandsserien damer: Åstrup/Hammelev – HEI/Skæring 15-33 (10-14)

Åstrup/Hammelevs damer løb i forrige weekend ind i sæsonen første nederlag - og et ordentlig et af slagsen. HEI/Skæring var på besøg i Åstruphallen, og de tog for sig af retterne. Fra kampens start satte de hjemmeholdet under tryk, og bragte sig hurtigt i teten, hvor de blev resten af kampen.

Hjemmeholdet prøvede med 3 forskellige forsvarsformationer - både 6-0, 5-1 og en mandsopdækning. Men udeholdet kom med de rigtige løsninger hver gang. Med en pausestilling på 10-14, så hjemmeholdet dog lyst på 2. halvleg, da målforskellen primært var opstået grundet brændte muligheder. Og det var da også med positive tanker de startede op efter pausen.


Åstrup/Hammelev Håndbolds Jyllandsserie-damer løb ind i sæsonens første nederlag mod HEI-Skæring i Åstruphallen forrige weekend. Så dette foto er 100% sikkert ikke taget efter dén kamp.

Men de kom under yderligere pres straks i 2. halvleg og da så tvivlen sneg sig ind i hjemmeholdet, var slaget tabt.

– Vi var blevet advaret om, at vi ville stå overfor et meget effektivt hold fra andre trænere. De kom jo også alle med en bunke af divisionskampe i bagagen hver især. Bl. a. i landets bedste række. Og især på det fysiske område kom vi tit til kort. Havde man haft held med at snyde en af dem, »sad man i saksen« næste gang. Vi fik også et lille puf med på vejen i mange af vores afslutninger, hvor de til gengæld tit fik trykket os flade, så deres afslutninger var uden det store pres. Så på den konto var de væsentlig mere effektive end os. Men det skal vi bare lære af. Vi må arbejde benhårdt videre frem. For hver gang vi prøver at møde den type hold, bliver vi bedre til at få rørt deres skytter, og vi bliver bedre til at afslutte under pres. Og så må vi stole på, at vi arbejder med de rigtige ting hele vejen igennem, for vi kan jo ikke smide 10-15 kilo på i fysik hver ud fra hvilket hold vi møder fra gang til gang, udtaler Åstrup/Hammelevs træner Jan Ring Hansen.

Målscorere: Sanne Serwin og Stine Kroer hver 4. Sisse Poulsen og Sara Jürgensen hver 2. Jane Christensen, Signe Christiansen og Susan Palmer alle 1.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam