|
– Mærkeligt nok har den første udekamp i flere sæsoner også voldt os problemer. Pigerne vil så gerne komme godt fra start både ude og hjemme, hvilket har betydet, at vi ikke spiller så frigjort som vi burde. Men vigtigst af alt er det, at det i år ikke kostede point. Så nu håber jeg vi som tidligere, fra nu af, kan spille det spil, vi er bedst til, udtaler træner Jan Ring Hansen.
Nogle lyspunkter var der selvfølgelig i kampen set fra udeholdets side. Kort inde i 2. halvleg ramte Åstrup/Hammelev sit bedste niveau i syv angreb i træk. Det resulterede i 7 scoringer på 7 forsøg, selv i undertal, og det afgjorde reelt kampen.
– Det kom Ebeltoft sig aldrig helt over, selv om de kæmpede det bedste de havde lært. Af spillerne denne gang gjorde bl.a. Sofie Josefsen og Sisse Poulsen sig også positivt bemærket. Jeg er altid glad for 2 point, og der var da også positive øjeblikke. Især var jeg imponeret over Stine Kroer: Hun døjer p. t. meget med skinnebensbetændelse, og måtte da også bede om pauser rimeligt hurtigt. Men hun løftede virkelig holdet med sit spil i de perioder hun var på banen, konstaterede Jan Ring Hansen.
Målscorere: Signe Christiansen og Stine Kroer 5, Sisse Poulsen 4, Sofie Josefsen 3, Annesofie Sørensen, Susan Palmer og Sanne Serwin 2, Christine Rygaard 1. |