|
Dog skal det bemærkes, at der til kampen manglede 2 af klubbens stamspillere. De fleste kampe var meget tætte og kunne lige så godt være faldet ud til Grenaa’s fordel, men Team SVS trak det længste strå. Således måtte GBK nøjes med at vinde 2. damesingle med Carina Pedersen, som iøvrigt fik »Fidusen« for en stor indsats også i sin double. De 3 første herresingler blev vundet af Tonni Jørgensen, Christian Kirkegaard og Bo Rasmussen. Sidstnævnte er en »gammel« GBK-spiller, som også er vendt tilbage til klubben. Tonni og Christian vandt også deres 1. herredouble. Klubbens 2. hold i serie 3 spillede sin første kamp på hjemmebane mod Kolt-Hasselager og her blev resultatet 4-4. Holdet bestod af Henriette Grandjean, Helene Graabæk Jensen, Michael Pedersen, Nikolaj Groth, Jakob Lunøe og Jan Leslie Sørensen.
Begge hold skal atter i ilden den 28. oktober. 2. holdet ude mod Søften og 1. holdet hjemme i Østre Hallen mod Beder-Malling, som er en af klubberne på 3. pladsen, så det kan blive ret spændende. Kampen spilles kl. 15.00. |