Tak til
 






  
05/05 2023

Toyota klar til slutspurten i Formel 1

Panasonic Toyota Racing med Ralf Schumacher og Jarno Trulli er klar til slutspurten i formel 1-VM 2006. I den forgangne weekend (den 1. oktober) kørtes Kinas grandprix i Shanghai, og herefter er der kun to grandprix’er tilbage på 2006-kalenderen i henholdsvis Japan (8. oktober) og Brasilien (22. oktober).

Toyota klar til slutspurten i Formel 1

Panasonic Toyota Racing med Ralf Schumacher og Jarno Trulli er klar til slutspurten i formel 1-VM 2006. I den forgangne weekend (den 1. oktober) kørtes Kinas grandprix i Shanghai, og herefter er der kun to grandprix’er tilbage på 2006-kalenderen i henholdsvis Japan (8. oktober) og Brasilien (22. oktober).

– Vi har netop testet på Silverstone-banen i England for at afprøve dæk og justere bilen til de tre sidste løb, og vi ser optimistisk på vores chancer, siger Panasonic Toyota Racings test-chef, Gerd Pfeiffer.

Inden de tre sidste løb er Toyota involveret i en hård kamp om femtepladsen i konstruktør-VM;

Med to løb tilbage af 2006-sæsonen kæmper Panasonic Toyota Racing hårdt om femtepladsen i konstruktør-VM.

en placering BMW snuppede fra japanerne i det seneste grandprix på Monza-banen i Italien. Men Toyota er kun tre point efter tyskerne og med hjemmebanefordel i Japans grandprix og test-erfaringerne fra Silverstone i bagagen, er femtepladsen absolut inden for rækkevidde. Måske kan den allerede generobres i Kina i weekenden? Ralf Schumacher er i hvert fald optimist:

– Den nye Shanghai International Circuit er virkelig godt designet med en række unikke lange sving, og der er gode muligheder for at overhale, siger tyskeren, der ligger på en samlet 10. plads i kampen om den individuelle titel.

Fokus i de tre resterende løb vil utvivlsomt ligge på Ralf Schumachers storebror, Michael, og hans VM-rival Fernando Alonso, men bag kulisserne er Panasonic Toyota Racing og de øvrige formel 1-team allerede i gang med forberedelserne til 2007-sæsonen.

– Nøglen til succes i formel 1 hedder kontinuitet, og derfor er det vigtigt, at både Ralf og jeg fortsætter i teamet, siger Jarno Trulli, der for nylig indgik en ny tre-års kontrakt med Panasonic Toyota Racing.

I den tekniske afdeling har Toyota oprustet med englænderen Mark Gillan, der starter i teamet 1. januar. Gillan, der tidligere har arbejdet for en række formel 1-team, har senest arbejdet som professor i aerodynamik ved universitetet i Surrey. Ved årsskiftet gør han comeback i formel 1; nu som chef for Panasonic Toyota Racings aerodynamiske afdeling.



Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam