Tak til
 






  
05/05 2023

AGF’s 1. hold mod GIF Fodbolds DS-herrer!

Ovenstående kamp dukkede op sådan lidt ud af det blå torsdag aften i sidste uge på Grenaa Stadion.


Peter Graulund og Jesper Sørensen lagde vejen forbi Grenaa Stadion torsdag aften i sidste uge - sammen med resten af AGF-holdet. -- Den tidligere GIF’er, Steffen Rasmussen, var tilbage i kendte omgivelser, da han vogtede målet for AGF mod GIF på Grenaa Stadion torsdag aften i sidste uge.
Ove Pedersens tropper havde meldt ud ugen før, at de gerne ville møde et østjysk seriehold i en træningskamp torsdag den 8. juni kl. 19.00.
Tirsdag den 6. juni fik GIF Fodbold så en melding, der gik på, at AGF’s Superliga-nedrykkere var klar til at køre til Grenaa to dage senere. Desuden at de gerne ville blive og spise efter kampen, og GIF Fodbolds egne DS-gutter fik lov til at spise med. Kampen var kommet i stand igennem AGF’s Talentfodboldskole på Djursland. Og AGF stillede virkelig med Tobias Grahn og hele banden af nu forhenværende Superliga-spillere. AGF’s startopstilling rummede således kendte Superliga-navne som Steffen Rasmussen - tidligere GIF-målmand i øvrigt - Anders Kure, Thomas Hansen (tidl. Brøndby), Tobias Grahn, Peter Foldgast (tidligere Hessel Gods og Brøndby), Peter Graulund (tidligere Vejle, Brøndby, Bochum og Helsingborg) og Jens Gjesing med flere. Senere kom navne som Christer George (tidligere Rosenborg) og Jesper Sørensen (tidligere AB og FCK) ind i kampen som indskiftere. Så det var virkelig 1. holds-truppen, der blev luftet på Grenaa Stadion denne aldeles smukke juni-aften med sol og masser af varmegrader.
AGF vandt kampen med 3-0 på at hattrick af Peter Graulund, men GIF var på ingen måde overmatchet. Det er således ikke nogen overdrivelse at påstå, at de to hold producerede nogenlunde lige mange/få målchancer kampen igennem, men AGF udnyttede blot sine muligheder, mens GIF misbrugte sine. Den største GIF-chance tilfaldt Joakim Gotfred midt i 2. halvleg. Der var tale en hovedstødschance midt for mål - helt udækket. Men den løbestærke og teknisk dygtige GIF’er sendte bolden lige forbi AGF’s mål, der blev vogtet af den tidligere GIF’er, Steffen Rasmussen. Joakim Gotfred havde flere gode forsøg på mål, og det samme havde kuglelynet Jimmi Sørensen, som flere gange gav AGF-forsvarerne problemer. Blandt andet havde han et skud på overliggeren i 1. halvleg. Som allerede antydet holdt GIF-forsvaret AGF væk fra chancer i størstedelen af kampen, så GIF’s målmand Jesper Kroer havde ikke alverden af se til denne torsdag aften på Grenaa Stadion. En enkelt flot redning på et AGF-hug fra distancen i 2. halvleg blev det dog til.
Alt i alt en rigtig fornuftig kamp af hjemmeholdet, der som bekendt spiller i Danmarksserien til daglig. AGF’s største profil, Tobias Grahn, var kun med i 1. halvleg. Og det var publikum sikkert godt tilfreds med. Den selvbevidste svensker gjorde ikke meget væsen af sig. Totalt uinspireret lallede han rundt og gjorde spillet betydeligt sværere end det er via et hav af »fikse« deltajer, der stort set mislykkedes hver gang. Det bliver således næppe på den kamp, at man får solgt den arrogante svensker til anden side.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam