Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Bent Lumholt fylder 75 år

Af Peter Arendt

For et års tid siden skulle der ansættes en ny præst ved Grenaa Kirke i stedet for Arne Jakobsen, der ønskede at gå på pension. Men som det ofte går ved præsteansættelser, så trak også denne ansættelses-procedure i langdrag. Og da stiftets biskop Kjeld Holm meddelte Grenaa Menighedsråd, at man måtte konstituere pastor emeritus Bent Lumholt, indtil en ny præst var blevet ansat, gik sagen om en ny præst ved Grenaa Kirke næsten i stå. Af gode grunde! For Bent Lumholt kendte vi allerede.



Bent Lumholt
I en årrække har han vikarieret for både den ene og den anden af kirkens præster. Når der har været for mange konfirmand-hold, er han ligeledes trådt til, og senest har Bent Lumholt været med til at starte den såkaldte minikonfirmand-undervisning op. Bent gik faktisk af som præst allerede for 15 år siden. Da var han træt af at være præst. Siden hen har han brugt det meste af sin tid på sine viser, samt den særlige fortælletradition, skrønerne, som han har hentet hjem fra sin tid på Grønland. Men man kan roligt sige, at Bent har fået lysten til at være præst tilbage i den tid han har vikarieret ved Grenaa Kirke.
Og menigheden har taget Bent Lumholt til sig på linie med byens øvrige præster. Selv om man godt ved, at man kun har ham til låns.
Mange flokkes under hans stol hver søndag, når han prædiker på sin helt egen fortællende og farvestrålende måde. Uden at han dog nogensinde går på kompromis med det budskab, som kirken er sat til at forkynde. Bent har med sin alder og sine vidt forskellige erfaringer fra præstestillinger i både øst (Yokohama) og nord (Thule) samt utallige embeder herhjemme, været en samlende kraft i den tid han har været konstitueret ved Grenaa Kirke. Nu er menighedsrådet igen gået i gang med at kigge sig om efter en ny præst, for man må faktisk slet ikke konstituere en 75-årig. For det er dette skarpe hjørne, som Bent Lumholt runder på lørdag den 17. december i den førstkommende weekend. Tro det eller lad være! Den runde fødselsdag fejres med reception i Grenaa Kirkecenter i Storegade lørdag eftermiddag. Receptionen sluttes af med en uformel koncert i Grenaa Kirke, hvor Bent Lumholts musikalske familie samt venner giver en sang eller to til bedste. Alle er velkomne i Kirkecentret og i kirken på lørdag eftermiddag.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam