Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Kursustilbud til idrætslivet i den nye Norddjurs Kommune

Idrætsforeningerne på Norddjurs har gennem længere tid samarbejdet om at skabe et fælles godt udgangspunkt for idrætslivet i den nye Norddjurs Kommune.
Et af initiativerne er en række kursustilbud til alle ledere, trænere og medlemmer i de mange aktive idrætsforeninger i den nye kommune.


I samarbejde med RGI er der udarbejdet et kursuskatalog, som er omdelt til alle foreninger og idrætshaller. Enkelte af kurserne er gennemført i efteråret, og indtil videre er der planlagt to kurser i januar måned. Den 25. januar er der kursus i »Projektledelse«. På kurset kan man lære hvordan man tilrettelægger og gennemfører projekter, hvordan man involverer mange deltagere og hvordan man bevarer overblikket over projektet.
Den 30. januar er der kursus i »PR og Sponsorering«, hvor man kan lære, hvordan en klub får mest muligt ud af sin PR og markedsføring. Mange klubber har ondt i økonomien, og det er derfor vigtigt, at man får det optimale ud af sponsormulighederne.
Begge kurser afholdes i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa. Deltagelse er gratis da idrætssamvirket i Grenaa, GSI, betaler kursusgebyrer for alle deltagere direkte til RGI.
RGI og idrætsforeningerne på Norddjurs tilbyder også en »Toplederuddannelse« for både nuværende og kommende ledere og trænere. Uddannelse afvikles over 4 gange, startende den 26. januar på RGI’s kontor i Assentoft. Toplederuddannelsen er anerkendt af mange virksomheder, og man kan derfor bruge kurset både i foreningssammenhæng og i ens civile arbejde.
Hvis man vil vide mere om kursustilbuddene, kan man finde en kursusfolder og plakat i den nærmeste idrætshal, eller man kan kontakte RGI på 86 49 45 11, hvor man også kan tilmelde sig. Man kan også få mere information og tilmelde sig på www.rgi.dk

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam