Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Pensionsopsparing – jo før jo bedre

Unge har ofte svært ved at forholde sig til en pensionsopsparing, da pensionsalderen ligger langt ude i fremtiden. »Det når vi nok«, tænker mange, men dermed går de glip af de fordele en tidlig pensionsopsparing giver.

Pension kan være svært at forholde sig til som ung, men når man taler pension, er tid penge. Derfor er det vigtigt at komme i gang, mens man er ung. Jo tidligere man begynder at indbetale på en pensionsopsparing, desto flere fordele kan man høste. Starter man f.eks. som 25-årig, kan man måske nøjes med at indbetale 500 kr. om måneden til sin pension, men venter man længe, skal man måske op på flere tusinde kroner om måneden for at nå det samme slutbeløb.
– Det handler simpelthen om, at pengene får tid til at arbejde. Samtidig medfører renters rente og en række skattefordele også et større beløb, jo før man kommer i gang. Et godt råd er derfor at starte med et minimumsbeløb, så kan man altid skrue op for blusset, når man f.eks. får et bedre job, eller når børnene er fløjet fra reden, siger Lene Nielsen fra Djurslands Bank i Grenaa.
En pensionsordning handler ikke kun om opsparing, men dækker også over en livsforsikring og en invalidedækning. Man forsikrer sig selv og sin familie, hvis livet pludselig tager en uventet drejning, f.eks. hvis man mister sin erhvervsevne. Igen er det en fordel at komme tidligt i gang, for et godt helbred er naturligvis en forudsætning for at tegne en forsikring med en billig præmie.
– Har man familie, skaber det tryghed at have en livsforsikring. Hvis den ene pludselig falder væk, er det vigtigt, at partneren ikke skal gå fra hus og hjem samtidig med den store sorg. Derudover har det stor betydning for arveforholdene, om der er tale om dine, mine og vores børn. Vi ligger derfor meget vægt på at få afdækket de risikomæssige forhold for tryghedens skyld, siger Lene Nielsen.
Lene Nielsen råder de unge til at få tingene på plads, inden skaden sker. For er uheldet ude, kan et mindre beløb gøre stor forskel på et tidspunkt, hvor penge måske er det sidste, man ønsker at tænke på.
En del arbejdspladser tilbyder ikke obligatoriske pensionsordninger, og derfor er det op til den enkelte selv at komme i gang med pensionsopsparingen. Står man som ung og er endnu ikke begyndt at indbetale til en pensionsopsparing, er det en god idé at få aftalt et rådgivningsmøde med sin private rådgiver. En pensionsopsparing bør nemlig tage udgangspunkt i den enkeltes situation.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam