Mindst 60 iværksætterfirmaer i hele Danmark får nu mulighed for at modtage juridisk startrådgivning uden at det kommer til at koste dem en krone. Det er advokatkæden Ret & Råd, som lancerer dette tilbud.
Vi indbyder iværksættere til at indsende en kort beskrivelse af deres iværksætterprojekt" forklarer advokat Jørgen Steffensen fra Ret & Råd Djursland.
Herefter udvælges et projekt i vores lokalområde, som efterfølgende får tilbudt 4 timers gratis rådgivning om juridiske forhold i tilknytning til projekterne af vores certificerede erhvervsadvokater.
Den gratis rådgivning tager udgangspunkt i et erhvervsrettet rådgivningskoncept, som er målrettet mod små og mellemstore virksomheder. Der er tale om 11 specialområder med bl.a. virksomhedens driftsform, aftalegrundlag og personaleforhold samt rådgivning om EU-støtte.
Mange iværksættere fravælger ofte ekstern rådgivning af frygt for høje konsulenthonorarer, hvor pengene er små i startfasen siger Jørgen Steffensen. Dermed er der skabt en negativ spiral, hvor driftige iværksættere forholder sig tøvende over for de mere etablerede virksomheder – og omvendt. Det er måske en af årsagerne til, at iværksættere opgiver ævred, før de overhovedet er kommet i gang slutter Jørgen Steffensen.
Interesserede deltagere kan læse mere om, hvordan man kommer i betragtning til juridisk iværksætterrådgivning uden beregning på www.ret-raad.dk.
Kilde: grenå bladet
charlotte