Djursland Landboforening har ansat en natur- og miljøkonsulent. Den 34-årige miljøplanlægger, cand. techn. soc. Søren Kepp Knudsen tiltrådte den 21. november i en nyoprettet stilling i Djursland Landboforening, nemlig en stilling som natur- og miljøkonsulent med VVM som speciale.
Det er planen, at Søren Knudsen med tiden skal være koordinator for hele foreningens VVM-arbejde. I forbindelse med sine studier på Roskilde Universitetscenter har Søren Knudsen arbejdet med flere VVM-projekter. Forud for sin universitetsuddannelse har Søren Knudsen uddannet sig til skov- og landskabsingeniør på Skovskolen ved Nøddebo. Der forestår nu en indslusnings- og oplæringsperiode hos foreningens nuværende erfarne VVM-folk.
Søren Kepp Knudsen bliver en del af natur- og miljøgruppen med hjemsted på Landbocentret i Følle. Denne gruppe består i forvejen af Lars Skou Gleerup og Rikke Skyum. Via sit speciale som VVM-koodinator vil Søren Knudsen også skulle samarbejde med en række andre fagkonsulenter i Djursland Landboforening og andre organisationer tilknyttet Dansk Landbrugsrådgivning.
Kilde: grenå bladet
charlotte