Merrytime overfører succes med bukser i flere højdeklasser til modefirmaets jeans-kollektion. EMMA i Østergade i Grenaa glæder sig til jeans, der matcher kvinders forskellige højder
Ikke alle kvinder er lige høje - heldigvis.
Den udfordring tog det danske modefirma Merrytime A/S for nyligt op og lancerede med succes et udvidet størrelsessystem, som netop tager højde for at kvinder er forskellige. Det udvidede størrelsesystem har Merrytime nu overført til firmaets jeans serie.
– Udenlandske undersøgelser har vist, at over 70% af alle kvinder har problemer med pasformer, når de skal købe bukser. Det gælder også i forhold til jeans. Derfor glæder vi os til at give vores kunder helt nye muligheder, siger Birthe Bang, indehaver af EMMA.
–Hvis bukser skal passe og samtidig se smarte ud, er detaljerne vigtige. Merrytimes nye jeans-serie, og i øvrigt også Merrytimes business-serie, er markeret med specielle og genkendelige farver, så kunderne her i vores butik altid let og hurtigt kan finde frem til deres størrelse. Nemmere og hurtigere kan det næsten ikke blive, siger Birthe Bang.
For at fortælle forbrugerne om det udvidede størrelsessystem har Merrytime fundet syv, charmerende og vidt forskellige kvinder. De optræder på regional-tv i et reklamespots instrueret af den kendte danske komiker og skuespiller Hella Joof. De har tidligere optrådt i Merrytimes business-serie, men nu gælder det jeans. De nye jeans fra Merrytime kan allerede nu ses - og ikke mindst prøves - i butikken.
Kilde: grenå bladet
charlotte